Karen Bardenfleth

Karen Bardenfleth voksede sammen med tre søskende op i et grundtvigsk hjem. En søster Kristine B. blev forstander for Diakonissestiftelsen, og en broder Gunnar B. blev kabinetssekretær i kongehuset. I 1913 tog Karen Bardenfleth studentereksamen som privatist og 1918 lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium. Samme år blev hun antaget af Det Danske Missionsselskab (DMS). I 1919-20 studerede hun sydindiske sprog, især tamil, ved St. Colm’s College i Edinburgh. Efter en kort periode med supplerende kurser i Danmark blev hun 1921 udsendt som missionær til Arcot-distriktet i Sydindien. I Indien havde de danske missionærer store problemer i disse år, fordi der ikke kom så mange nye missionærer til. Samtidig var der voldsomme diskussioner blandt missionærerne og de indiske medarbejdere om oprettelse af en selvstændig indisk kirke. I sympati med kravet om en kristen kirke med rødder i indisk religiøsitet og som følge af deres engagement i den indiske selvstændighedsbevægelse havde to missionærer Anne Marie Petersen og Esther Menon i 1919-20 opsagt deres kontrakter med DMS. Selvom Karen Bardenfleth tilsyneladende ikke tog parti i striden, opfattede hun sig som led i Den nye Tids Kvinder. Det var en moderne generation af kvindelige missionærer, der ikke så det som deres opgave bedrevidende at fortælle de indiske kvinder, hvordan de skulle indrette deres tilværelse, men derimod solidarisk at støtte dem i deres kamp for reform i kvindens stilling.

Efter ankomst til Indien fortsatte Karen Bardenfleth sine studier af indiske sprog. 1923-27 virkede hun som missionær i Nellikuppam, og efter et års ophold i Danmark fik hun til opgave at lede Bibelskolen i Cuddalore. Her skulle hun forestå undervisningen af de såkaldte Bibelkvinder, dvs. kvinder, der gik rundt til de kristne menigheder og gav dem bibelundervisning. Det var især vigtigt for Bibelkvinderne at få kontakt med de kristne kvinder, som de mandlige missionærer ikke kunne få adgang til at tale med. Desuden holdt Bibelkvinderne bønnemøder eller bibellæsning blandt ikke-kristne landsbymedlemmer Det var især i muslimske områder, at DMS anvendte Bibelkvinder eller kvindelige missionærer, men i ortodokse hindu-områder, såsom Arcot-området, var det også en god fremgangsmåde. Det arbejde, som Karen Bardenfleth administrerede, var således en vigtig del af missionsarbejdet.

I 1939 rejste Karen Bardenfleth tilbage til Danmark på orlov, men på grund af Anden Verdenskrigs udbrud kom hun til at opholde sig hjemme indtil 1946, hvor hun for DMS arbejdede med kurser og foredragsvirksomhed. 1946-50 var hun atter leder af Bibelskolen i Cuddalore. I 1950 begyndte hun at arbejde i Bombay for det engelske Missionary Settlement for University Women, der havde Karen Bardenfleths veninde fra et ungdomsophold på Askov Højskole, missionæren Olga Kaae som leder. 1951 rejste Karen Bardenfleth tilbage til Danmark, og året efter blev hun som 60-årig udpeget til priorinde ved Vemmetofte adelige Jomfrukloster. Stiftelsen var oprettet i 1735 af prinsesse Sophie Hedevig og optog indtil 1975 ugifte kvinder af dansk adel eller døtre af mænd i de tre første rangklasser. Den fungerede som privat pensionskasse for omkring 400 kvinder. 12 af dem havde bopæl på Vemmetofte, heriblandt priorinden, der var husets daglige leder. Karen Bardenfleth opgav hvervet i 1967. Året før var hun blevet udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. Hun døde i 1972, aktiv til det sidste.