Jytte Reichstein Nilsson

Jytte Reichstein Nilsson tog 1951 studentereksamen fra Statens Kursus og læste herefter zoologi på Københavns Universitet. Hun fik tidligt en meget grundig indføring til sit senere virke som professionel forsker, idet hun allerede i gymnasietiden og de første studieår arbejdede som laboratorieassistent på Carlsberg Laboratorium (CL), ledet af hendes kommende svigerfader Kai Linderstrøm-Lang. I årene 1954-57 opholdt hun og hendes mand sig i Uganda, hvor hun fortsatte sit professionelle arbejde som assistent hos professor L.C. Beadle, Makerere College. Samarbejdet resulterede i et par fælles udgivelser om effekten af anaerobi, dvs. iltmangel, hos nogle infusionsdyr. Senere arbejdede hun som forskningsassistent ved et Nuffield Foundation-projekt om papyrussvampe. Hjemvendt fra Afrika fortsatte Jytte Reichstein Nilsson, der således allerede havde gjort sin debut i den videnskabelige offentlighed, som student på CLs fysiologiske afdeling og erhvervede i 1961 sin magisterkonferens i protozoologi ved Københavns. Universitet.

I det følgende tiår var Jytte Reichstein Nilsson tilknyttet Carlsbergfondets Biologiske Institut og lagde her grunden til det, der er blevet hendes forskningsmæssige adelsmærke: detaljerede studier over samspillet mellem form og funktion hos encellede dyr. Baggrunden herfor er en suveræn beherskelse af den elektronmikroskopiske teknik og autoradiografi. I de første år arbejdede hun med den såkaldte pinocytose, populært kaldet celledrikken, der drejer sig om amøbers optagelse af små væskedråber ved hjælp af cellemembranen. Men snart rettede hun sin interesse mod den forsøgsorganisme, som hun senere udelukkende har beskæftiget sig med, infusionsdyret Tetrahymena pyriformis. Jytte Reichstein Nilsson blev nemlig involveret i professor Erik Zeuthens arbejde med at synkronisere celledelingerne hos denne encellede organisme. Derved kan man i massekulturer producere et meget stort antal celler, som alle befinder sig i præcist samme stadium i delingsprocessen, og det har internationalt gjort Tetrahymena til en meget populær forsøgsorganisme i den biologiske forskning. Jytte Reichstein Nilssons bidrag hertil har været en serie af detaljerede elektronmikroskopiske studier af en lang række cellestrukturers, organellers, ændringer i forbindelse med celledelingen under forskellige ydre betingelser. Det er karakteristisk, at Jytte Reichstein Nilsson aldrig har ladet sig nøje med den rent bygningsmæssige beskrivelse, hovedinteressen har hele tiden været samspillet mellem cellebygning og funktion, hvad der ikke mindst kom tydeligt til udtryk i disputatsen Physiological and Structural Studies on Tetrahymena Pyriformis GL, 1976.Hendes øvrige videnskabelige produktion er særdeles stor og omfatter omkring 70 arbejder, trykt i internationale tidsskrifter.

1970-71 var Jytte Reichstein Nilsson på studieophold i New York på Radiation Biology and Biophysics Department, University of Rochester. 1972 blev hun ansat som lektor ved det zoologiske institut under Københavns. Universitet, der i 1990 udnævnte hende til docent, en stilling, hun bestred indtil pensioneringen 1999. I årene her beviste hun, at hun ikke alene var en forsker af internationalt karat, men også en dygtig lærer, hvis undervisning var præget af både stringens og soliditet. Jytte Reichstein Nilsson har været særdeles aktiv i det faglige samarbejde både på nordisk og internationalt plan. Hun var vicepræsident for Society of Protozoologists 1977-78, og 1995 blev hun udnævnt til æresmedlem samme sted. I 1984 blev hun optaget i Videnskabernes Selskab, og 1985-89 var hun medlem af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.