Jytte Andersen

Hun har ofte fremhævet, at hendes sociale engagement blev vakt gennem opvæksten, hvor hun fik et ønske om at være med til at ændre forholdene for de dårligt stillede i samfundet. Denne opmærksomhed over for de ressourcesvage grupper har gennemgående karakteriseret hendes politiske profil.

Aktiv socialdemokrat blev Jytte Andersen i starten af 1970’erne, da hun blev valgt som sekretær for vælgerforeningen i Vallensbæk, hvor hun boede. 1974-80 var hun medlem af Vallensbæk kommunalbestyrelse.

Hun kom i Folketinget i 1979, hvor hun i starten især beskæftigede sig med uddannelses- og socialpolitik. Hun blev også kendt som en dygtig administrator, og 1981-86 var hun sekretær for folketingsgruppen.

Jytte Andersen har haft en lang række tillidsposter i Socialdemokratiet, bl.a. var hun i ti år, fra 1977, medlem af hovedbestyrelsen og 1979-80 af forretningsudvalget samt 1979-83 formand for partiets ligestillingsudvalg.

1993-98 var Jytte Andersen arbejdsminister, fra 1998 bolig- og byminister, og i 1999 blev hun udpeget til ligestillingsminister.

Gennem hele sin politiske karriere har hun arbejdet for, at Socialdemokratiet skulle have en stærk profil på uddannelses-, børnepasnings- og ligestillingsområdet. Hun har fx været en varm fortaler for et krav om betalt frihed til uddannelse for voksne. I sin tid som arbejdsminister prioriterede hun også disse mærkesager, men koblede dem sammen med kravene om et mere fleksibelt arbejdsmarked med mere plads til familien.

Af konkret lovgivning udmøntede det sig bl.a. i uddannelses- og børnepasningsorloven. På det ligestillingspolitiske område har hun fx markeret sig med forslag om obligatorisk barselsorlov til mænd samt kønskvotering.

Jytte Andersen er et eksempel på en kvindelig toppolitiker, der har formået at holde fast i de klassiske socialdemokratiske idealer ved at kombinere ligestillingen mellem kønnene med større social lighed.

Samtidig har hun gennem sit mangeårige kvindepolitiske engagement været med til at sikre kvinder en stærkere position både i Socialdemokratiet og i samfundet som sådant.

• Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv, Det Kgl. Bibliotek.
• Kirsten Junge (red): Magtens kvinder, 1994.

• Folketinget
• Socialdemokratiet
• Arbejdsministeriet
• Boligministeriet
• Ligestillingsministeriet

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.