Johanne Seizberg

Johanne Seizberg var af tysk oprindelse. At hun kendes i Danmark i dag, skyldes hendes deltagelse i produktionen af nogle omfattende og ambitiøse naturhistoriske værker, der med kongelig støtte blev udgivet i sidste halvdel af 1700-tallet. Igangsætteren var lensgreve og overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, der opfattede bogprojekterne som et led i regeringens erhvervsøkonomiske politik. Med initiativerne skulle der kastes glans over Frederik 5.s enevældige kongehus, og Danmark skulle have ry som hjemsted for kunst og videnskab.

I 1754 kom Johanne Seizberg til København gennem sit bekendtskab med konkyliologen og kobberstikkeren Frants Michael Regenfuss og hans hustru Margaretha Ludwig. Her deltog hun i illumineringen, dvs. farvelægningen, af de trykte tavler til det prægtige konkylieværk Auserlesne Schnecken, Musscheln und andere Schaalthiere, der blev udgivet 1758 og genudgivet året efter. Johanne Seizberg høstede megen anerkendelse for farvelægningen af tavlerne, som hun udførte i samarbejde med Margaretha Ludwig Regenfuss. Johanne Seizbergs ry på dette område bredte sig, og da det botaniske storværk Flora Danica i 1761 begyndte at udkomme, blev hun tilknyttet som illuminist. Således illuminerede hun de eksemplarer af værket, som kongen havde bestilt. Snart viste det sig, at efterspørgslen på værket, især i den farvelagte udgave, var så stor, at der opstod behov for flere illuminister. I 1762 blev det på et møde på Kunstakademiet, hvor Moltke bl.a. deltog, besluttet at oprette en Illuminationsskole for “Quindekiønnet” ved at ansætte to “Læremødre” til at varetage undervisningen. Johanne Seizberg blev den ene. Sammen med en madam Starck fra Nürnberg, som også beherskede kunsten at illuminere, indrettede hun en skole på Christianshavn. Som elever fik de to kvinder udvalgte unge piger fra Det kgl. Opfostringshus. Skolen var under opsyn af professor og hofmaler C.G. Pilo fra Kunstakademiet samt botaniker Georg Christian Oeder, der stod for udgivelsen af Flora Danica. I de følgende ti år fungerede skolen udmærket, men derefter måtte den indstille sin virksomhed, idet Oeder i forbindelse med J.F. Struensees fald i 1772 blev forvist fra København, og udgivelsen af værket midlertidigt stoppet. Illuminationsskolens formål med at uddanne fattige unge piger til en hæderlig beskæftigelse kan også ses i lyset af 1700-tallets stræben efter borgerdydens fremme. Men de bevarede, farvelagte tavler vidner også om den høje billedmæssige standard, der blev forlangt med hensyn til akkuratesse, præcision og disciplin i arbejdets udførelse. Disse kvaliteter var med til at underbygge og fremme de naturhistoriske værkers anseelse herhjemme og i udlandet. Skolens aktivitet var et tidligt eksempel på en professionalisering af de grene inden for tegne- og malekunsten, som dengang stod åben for kvinder.