Inger Bentzon

Inger Bentzon fortalte senere, at hun ikke for alvor ville have begyndt at skrive, hvis hendes mand ikke var død, og hun derfor pludselig skulle være eneforsørger med fire børn og måtte finde en måde at tjene penge på. Hendes baggrund for en skribentvirksomhed bestod dels i en opvækst i en familie, der var optaget af både kunst og litteratur, broderen Jørgen B. blev komponist, og Holger Drachmann var hendes morbroder, dels i en skolegang i N. Zahles Skole samt en privatlærerindeuddannelse. Efter sin mands død i 1919 tog hun først en stilling i Overskyldrådet, der bl.a. afgjorde klager over vurderinger af ejendomsskyld. Hun forlod dog hurtigt arbejdet her for at gå i gang med et forfatterskab, som skulle blive ganske omfattende. Hun havde tidligere skrevet enkelte fortællinger, den første havde stået i Berlingske Tidende i 1909, men det var først i 1920’erne, hun for alvor tog fat.

Inger Bentzon skrev både voksenbøger og børnebøger. Som børnebogsforfatter skrev hun bøger for piger under sit eget navn, mens de bøger, hun påtænkte et drengepublikum, blev udgivet under pseudonymet Jørgen Brun. Denne disposition skyldtes forlæggernes overbevisning om, at mens piger altid har læst bøger af både mandlige og kvindelige forfattere, ville drenge kun læse bøger, der var skrevet af mænd. Det var dog ikke kun, når Inger Bentzon skrev for drenge, at hun benyttede sig af pseudonymer, hun gjorde det indimellem også i sit voksenforfatterskab. Under navnet Otto Kampen skrev hun fx en debatroman om uægteskabelige forhold og deres følger Mødrenes Synder, 1925, som siden blev dramatiseret og i 1937 opført på Det Kgl. Teater under titlen Hvo som forarger. Inger Bentzon skildrer i sine voksenromaner ofte samlivsproblemer, således i Det gule Hus, 1932, Rette Ægtefolk at være, 1935, og Kransen, 1941, der alle kom i hendes eget navn. Det var dog især hendes mange pigebøger, der vandt genklang blandt både læsere og kritikere. Fremhæves skal Myretuen, 1927, Et vanskeligt Barn, 1929, Lille Lise-Lotte og Buksetroldene, 1930, som var hendes største succes, optrykt i flere oplag, og Redeligheden, 1938. Inger Bentzon understreger specielt i sine pigebøger familiesammenhold som en væsentlig forudsætning for et godt liv, og hun påpeger gennem handlingsforløbet, at økonomisk succes ikke nødvendigvis betyder tilfredshed, endsige lykke. Som den første skrev hun også et radiodrama beregnet for et børnepublikum, Da Søndenvinden sad fangen, der kom så tidligt som i 1927. Senere fulgte en række andre radiospil.

Inger Bentzon gjorde en stor indsats for at forbedre danske forfatteres økonomiske og sociale vilkår, specielt børnebogsforfatternes. Hun var bl.a. meget aktiv i Dansk Forfatterforening, hvor hun i flere omgange var medlem af bestyrelsen, ligesom hun også var medlem af bestyrelsen i Danske Dramatikeres Forbund. Hun blev i 1956 æresmedlem af Dansk Forfatterforening. I 1951 kom hun på finansloven, og to år efter blev hun ridder af Dannebrogordenen.