Ingeborg Hasselriis

Ingeborg Hasselriis kom fra et praktisk hjem, hvor faderen var ingeniør og senere fabriksdirektør. Han var præget af seks års ophold i Frankrig og tog senere initiativ til at oprette en afdeling af Alliance française i Århus og var fransk og belgisk konsul. Ingeborg Hasselriis blev sammen med sin et år ældre søster Ellen H. nysproglig student fra Århus Katedralskole i 1911. Manglende økonomisk mulighed for videre studier gjorde, at de to søstre blev ekstraordinære assistenter på Statsbiblioteket i Århus 1912-16. Efter sommerferien 1916 havde familien som følge af det økonomiske opsving i forbindelse med Første Verdenskrig fået råd til at lade dem studere ved Københavns Universitet. Begge søstre læste dansk som hovedfag, tysk og engelsk som bifag, og i 1923 blev de kandidater. I studietiden var de medarbejdere ved Ordbog over det Danske Sprog. Ellen H. blev senere lektor ved Rysensteen Gymnasium, og en anden søster Gudrun H. valgte også en pædagogisk løbebane, idet hun blev skoleinspektør ved Frederiks Allés Skole i Århus. Familiesammenholdet søstrene imellem var stærkt, hvilket bl.a. fremgår af, at Ingeborg Hasselriis delte hjem med Ellen H. fra 1916 og indtil dennes død i 1951. Fra 1955 og resten af sit liv boede hun sammen med Gudrun H.

Efter pædagogikum på Marie Kruses Skole blev Ingeborg Hasselriis i 1923 ansat som adjunkt ved det nystartede Sundby Gymnasium, der året efter blev flyttet til Christianshavn og fik navnet Christianshavns Gymnasium. Hun brød sig ikke om den slappe ledelse af Sundby Gymnasium, hvor Vilhelm Rasmussen var rektor, men satte til gengæld stor pris på Fr. Bøgh som en myndig rektor på Christianshavns Gymnasium. I 1928 og igen i 1937 og 1938 var Ingeborg Hasselriis på flere kortvarige studieophold i Berlin og München for at opnå øget beherskelse af tysk. Hun blev udnævnt til lektor på Christianshavns Gymnasium i 1938. I 1940 blev Ingeborg Hasselriis rektor for Nørre Gymnasium på Nørrebro efter Knud Thejll, der havde siddet på posten 1923-40. Den tyske besættelse betød en konflikt mellem hendes engagement i danskheden og Sønderjylland, som hun havde overtaget fra faderen, der var født i Åbenrå, og hendes interesse for tysk sprog og kultur. Hun tog klart stilling til fordel for danskheden og lod det præge livet på skolen, fx indførte hun “sønderjyske aftener”, hvor forskellige kulturpersonligheder talte om et nationalt emne, og man sang ikke længere tyske sange. Ved truslen om tyske razziaer gik Ingeborg Hasselriis rundt på skolen og indsamlede illegalt materiale og lod det destruere. Samtidig med at hun havde dette engagement, var det hende magtpåliggende at sørge for, at elever fra nazistiske hjem ikke blev chikaneret. Mod slutningen af krigen, da nogle af eleverne deltog i illegalt arbejde, blev skolens elevkartotek opbevaret hos Ingeborg Hasselriis' rengøringshjælp på Christianshavn, og forsømmelsesprotokollerne blev ikke ført. Ingeborg Hasselriis oversatte selv illegalt materiale fra svensk og maskinskrev en illegal bog om tyskernes adfærd i Polen. I sit hjem husede hun ved flere lejligheder flygtninge. Den største udfordring efter Besættelsen var at skaffe skolen nye og tidssvarende lokaler, helst på en helt ny grund, da den gamle var for lille til en moderne skole. Ingeborg Hasselriis arbejdede ihærdigt for sagen, uden at det dog lykkedes hende at trænge igennem hos myndighederne. Det betød, at skolen mistede tiltrækningskraft over for mulige ansøgere, og elevtallet dalede. Først i 1971 blev skolen fra Karen Kjærs gamle bygninger flyttet til Mørkhøj.

I begyndelsen af sin tid som underviser havde Ingeborg Hasselriis oplevet disciplinære problemer med eleverne, men hun havde målbevidst hærdet sig og var som rektor en meget myndig person, der krævede orden og disciplin af både elever og lærere. Hun var dygtig i sine fag og stillede meget høje faglige krav til sine lærere og elever. Lærerne var gennemgående trygge ved at have en fast ledelse, men mange elever brød sig ikke om hendes autoritære optræden, hverken som lærer eller som rektor. Næppe mange af hendes elever har senere kunnet bruge hende som pædagogisk forbillede. Hun var engageret i alt, hvad hun foretog sig, og det betød, at hun kunne finde på at bede en elev ind på sit kontor for at fortsætte en interessant diskussion fra en klasse. Hendes optagethed af kunst og kultur gjorde, at hun selv underviste de ældste elever i verdenslitteratur, uden at det stod på den ministerielle timeplan. Hun støttede også helhjertet fransk- og tegnelæreren Valborg Stens forsøg med undervisning i billedkunst, noget der kan opfattes som en forløber for den senere indførelse af faget formning og kunstforståelse i gymnasiet.

Ingeborg Hasselriis var en veluddannet kvinde med personligt mod og med stærke holdninger. Hun ledede Nørre Gymnasium gennem de vanskelige besættelsesår. I en periode, hvor skolens fysiske rammer var helt utidssvarende, fastholdt hun bestandigt de høje faglige krav til undervisningen. Hun gik af som rektor i 1960. 1953 blev hun ridder af Dannebrogordenen.