Helene Rump

Helene Rump blev født på Færøerne, hvor hendes fader var sorenskriver 1866-71, hvorefter familien flyttede tilbage til Danmark. Hun blev student fra N. Zahles Skole i 1895 og fortsatte uden dog at tage eksamen med studier på Polyteknisk Læreanstalt, hvor hendes to brødre, Harald og Johannes R. også havde studeret. Hendes pædagogiske karriere begyndte, da hun som 36-årig blev ansat på N. Zahles Skole. I perioden 1904-14 underviste hun endvidere på Ingrid Jespersens Skole og på Leerbech og Milos Pigeskole, og hun var 1913-14 lærer på Femmers Kvindeseminarium og på N. Zahles Faglærerindekursus. Helene Rumps fag var matematik og fysik.

1914 blev Helene Rump bestyrerinde for M. Bobergs Skole, der var blevet dannet i 1908 ved sammenslutning af flere selvstændige pigeskoler. Da hun overtog ledelsen af skolen, rummede bygningen 176 elever samt en børnehave. De problemer, som sammenslutningen af de mange skoler havde betydet, var stort set overstået, og Helene Rump kunne sætte kræfterne ind på arbejdet med at udvide skolen til også at omfatte gymnasieklasser. Hun måtte vejen omkring direktøren for De forenede Pigeskoler, den organisation, skolen var tilsluttet. Forslaget accepteredes under forudsætning af, at der meldte sig mindst to elever. Denne forudsætning kunne først opfyldes i 1916, hvor tre elever begyndte at læse til studentereksamen i Helene Rumps spisestue på Dr. Priemes Vejs Gymnasium, skolens navn, indtil staten i 1919 overtog driften og gav den navnet Falkonergårdens Gymnasium. Et forslag om, at skolen skulle bære Helene Rumps navn, afviste hun selv, da hun fandt det “uheldigt, at Skolens Navn skifter med de vekslende Skoleledere”. Tre piger dimitteredes i 1919 som det første studenterhold. Ti år senere var elevtallet i gymnasiet 53. Med Helene Rump som leder havde skolen betydelig fremgang. Elevtallet steg støt fra 176 i 1914 til 274 i 1924.

Uden større begejstring måtte Helene Rump i 1918 acceptere, at Dr. Priemes Vejs Gymnasium overgik til staten som det første statslige pigegymnasium i landet. Overtagelsen betød mindre frihed for den enkelte skole, men den betød også en betydelig nedsættelse af skolebetalingen og var dermed uomgængelig. Forberedelsesskolen fortsatte på Dr. Priemes Vej som privatskole indtil 1924, hvor skolen på grund af pladsmangel måtte deles i to. I årene op til 1924 havde Helene Rump kæmpet for at skaffe gymnasiet en ny og tidssvarende bygning. Hun havde kig på en nærliggende grund, men det lykkedes hende ikke at gennemføre sit ønske, selvom hun havde gode argumenter på hånden, herunder lokaleproblemerne og manglen på udendørsfaciliteter. Hun mente, at bygningen var velegnet til en forberedelsesskole, men ikke til et gymnasium for næsten voksne piger. Men i 1924 måtte hun med sorg se “de smaa Ansigter drage bort” fra skolen.

Helene Rump var en dygtig og respekteret lærer i matematik og fysik og en særdeles dynamisk skoleleder med udpræget organisatoriske evner. Hun var næppe helt så tilfreds med at være statsskolerektor som med at være skoleleder for en privat skole. Den voksende administrative byrde forhindrede hende i at undervise så mange timer, som hun gerne ville, og hun havde ikke den frihed til at arbejde for skolens vel, som hun ønskede. Hendes mål var at uddanne “fromme, stærke Kvinder”, som det udtrykkes i Fr. Paludan- Müllers fædrelandssang Brat af Slaget rammet, 1864. Hun valgte dette digts fjerde strofe, der handler om, at piger skal opdrages til at være hjemmets vogtere, som skolens motto. Pligtfølelse, orden og punktlighed var egenskaber, hun satte i højsædet som opdrager for de unge piger, og eleverne i pigeskoleklassen havde i Helene Rumps tid lige så høj status som eleverne i gymnasieklasserne. Hun beklagede sig i skrivelser til ministeriet over, at det på grund af pladsmangel ikke var muligt at tilbyde eleverne undervisning i skolekøkken, et fag, der efter hendes mening var af stor betydning for de unge pigers uddannelse og udvikling. Hun lagde stor vægt på sang- og musikundervisningen, og hun optrådte selv som skolens “husmoder”, der tog sig af de helt praktiske forhold på skolen med lige så stor iver som af de administrative og pædagogiske. Hun arrangerede tekomsammen, julefester og skovture fortrinsvis for de ældste klasser og var samtidig en inspirerende og engageret leder, der altid var parat til at stå sine lærere bi med råd og dåd.

I årene efter 1920 havde Helene Rump tilbagevendende sygdomsperioder af varighed op mod et år, og 1926 meddelte hun – kun 57 år gammel – overraskende på et ekstraordinært skolerådsmøde, at hun havde besluttet at opgive sin stilling som skolens rektor. Næste morgen gav hun dybt bevæget hver enkelt lærer og elev et håndtryk til afsked. Helene Rump flyttede efter sin afsked til Charlottenlund, hvor hun boede sammen med en søster, Gerda R.