Faktaboks

Hanne Finsen
Født
8. marts 1925, København
Død
2023
Arbejdsliv
Akademiker, museumsinspektør og direktør
Familie

Forældre: overlæge Valgard F. (1896-1980) og billedhugger Inge Ebstrup (1899-1977).

Gift 3. august 1957 med teaterdirektør Knud Ivendorf Poulsen, født 15. juni 1920 i Fjerritslev, Kollerup sogn, s. af postmester Harald P. og Margrethe Eigtved.

Hanne Finsen
I 1967 arrangerede hun på KS en udstilling af fransk tegnekunst Hommage à l’art français. Matisse-udstillingen på Statens Museum for Kunst 1970 blev et markant gennembrud for Hanne Finsen som udstillingsarrangør i international klasse og var resultatet af langvarig og intens beskæftigelse med kunstneren, som hun allerede 1951 havde opsøgt og interviewet. Foto fra 1973.
Hanne Finsen
Af /Ritzau Scanpix.
Hanne Finsen
Hanne Finsen sikrede sig i 1989 billedet "Støvkornenes dans i solstrålerne" af Vilhelm Hammershøj for et millionbeløb.
Hanne Finsen
Af /Ritzau Scanpix.

Hanne Finsen voksede op i et kultiveret, borgerligt miljø med rødder i en kendt lægefamilie, der på faderens side omfattede lægen og Nobelpristageren Niels Finsen. Det var også et kunstnerisk miljø, idet moderen var billedhugger. Efter studentereksamen 1943 fra Øregård Gymnasium læste Hanne Finsen kunsthistorie ved Københavns Universitet. I studietiden deltog hun under Haavard Rostrups ledelse i forberedelserne af en række kunstudstillinger i Foreningen Fransk Kunsts regi. Herved vaktes den interesse for fransk kunst fra 1800-tallet og 1900-tallet, der siden kom til at gå som en rød tråd gennem hendes karriere. Efter at have taget magisterkonferens med speciale i den franske impressionist A. Renoirs værker blev Hanne Finsen 1953-57 ansat som videnskabelig medarbejder ved Maleri- og Skulptursamlingen på Statens Museum for Kunst. Her udarbejdede hun et katalog over museets moderne udenlandske samling, herunder J. Rumps Samling af bl.a. H. Matisses arbejder. 1958-78 virkede Hanne Finsen som museumsinspektør, 1965-67 som konstitueret overinspektør, ved Kobberstiksamlingen (KS). Et studieophold i USA 1960 åbnede hendes øjne for helt anderledes museumsbegreber end dem, der herskede i det da noget snævre og langtfra professionaliserede danske museumsmiljø. Ikke mindst de mere udadvendte formidlingsmæssige aktiviteter såsom foredrag, omvisninger og foldere skulle senere inspirere Hanne Finsen i hendes eget arbejde. I 1967 arrangerede hun på KS en udstilling af fransk tegnekunst Hommage à l’art français. Matisse-udstillingen på Statens Museum for Kunst 1970 blev et markant gennembrud for Hanne Finsen som udstillingsarrangør i international klasse og var resultatet af langvarig og intens beskæftigelse med kunstneren, som hun allerede 1951 havde opsøgt og interviewet. Udstillingen, der blev en publikumssucces, blev vist i tre kældersale, og Hanne Finsen blev herefter af Kulturministeriet bedt om at varetage udstillinger i disse sale som en form for selvejende institution, skønt de var bestemt til at rumme Afstøbningssamlingen. Interne stridigheder satte hurtigt en stopper for eksperimentet, der som noget dengang usædvanligt indebar sponsorering fra private virksomheder og fonde. Offentligheden fik ved denne lejlighed første gang kendskab til Hanne Finsens stridbare temperament, da hun åbent gik imod direktøren Jørn Rubows efter hendes mening noget stivnede forestillinger om museets drift.

1976-78 studerede Hanne Finsen Matisse i Paris på et forskningsstipendium fra Tipsfonden, af pressen kaldt ventepenge. Herefter udnævntes hun til direktør for de to statslige kunstmuseer Den Hirschsprungske Samling (DHS) og Ordrupgaardsamlingen (OS). Begge samlinger har ud over visse sammenfald i periode og kunstnere også det til fælles, at de bygger på privatsamlinger, der siden er blevet skænket til staten. På OS lagde Hanne Finsen allerede 1978 ud med to kontroversielle udstillinger af samtidskunst, nemlig værker af den danske billedhugger Eva Sørensen og den cubanske maler W. Lam. Året efter vistes i DHS Skagen i København, der blev endnu en publikumssucces. Siden organiserede hun på OS en række fornemme udstillinger, der var udtryk for en klar linie i vekselvirkningen mellem dansk og fransk, klassisk og moderne samt en aldrig svigtende smag i valg af værker og dertil stilsikre ophængninger. Der blev flere gange satset på glemte eller miskendte danske kunstnere. Således blev Vilhelm Hammershøi udstillingen fra 1981, der senere vistes i USA, begyndelsen til cementeringen af denne kunstners internationale ry. Også L.A. Ring blev støvet af og set med moderne briller i 1984. Stærkest i erindringen står måske udstillingerne omkring fransk impressionisme, Monet i Giverny, 1979, og Manet, 1989, samt de fornemme Degasudstillinger i 1993 og 1994, der også forskningsmæssigt nåede et spadestik dybere. Et betydeligt researcharbejde lå ligeledes bag Gauguin og van Gogh i København i 1893, 1984, en udstilling, der med den internationale Gauguinekspert Merete Bodelsen fik en faglig lødighed ud over det sædvanlige. Endnu et smukt vidnesbyrd om Hanne Finsens store indsigt i og kærlighed til Matisses kunst sås i den smukke udstilling Kapellet i Vence på OS 1993.

På DHS viste det sig at være vanskeligere at realisere udstillingsprojekter i større målestok. Kulturministeriet var gået imod bestyrelsens indstilling ved besættelsen af direktørstillingen, og der bestod fra begyndelsen et modsætningsforhold mellem Hanne Finsen og bestyrelsen, som under henvisning til museets fundats ikke ønskede nogen videre aktivitet, endsige udstillingsvirksomhed, på museet. Manglende diplomati og forhandlingsevner, velsagtens fra begge sider, resulterede i, at mange sager gik i hårdknude. I sidste ende udvirkede bestyrelsen uden egentlig saglig begrundelse, at Hanne Finsen i 1985 blev “frigjort” fra museet. Hun fortsatte derefter som direktør på heltid på OS frem til 1995.

De vanskeligheder, Hanne Finsen mødte, må ses i lyset af den brydningstid, museumsfaget i disse år var inde i med en gennemgribende professionalisering og den deraf opståede problematik omkring ekspertise og indflydelse på et museums daglige drift. Set fra et fagligt synspunkt var Hanne Finsens fremsynede idéer om institutionernes åbenhed og modernisering af betydning for en hel generations opfattelse af museumsbegrebet. Hendes offentlige profil afspejledes i den række navne, som pressen gennem årene gav hende, fra “kunstens hårde Hanne” til “kulturens frække kælling”, ligesom hun blev beskyldt for “pop, protektion og politisk makkerskab”. Disse betegnelser rokker dog ikke ved den betydning, denne fagligt kompetente og dynamiske kvinde har haft ved sin museologiske nytænkning. Med sine udprægede overtalelsesevner nåede hun vidt, når et værk skulle hentes hjem til en udstilling, og et nej blev aldrig betragtet som et endegyldigt svar. Hun udviste et glimrende administrativt talent, i forhandlingssituationer var hun lynhurtig og knivskarp og i det daglige virke udholdende og stejl, men også inspirerende og åndfuld. Endvidere må hun tilskrives æren for at have placeret OS på det internationale museumskort. Hanne Finsen har modtaget en række udenlandske ordener.

Beskrivelser og portrætter af Hanne Finsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig