Gerda Ploug Sarp

I skoletiden tegnede Gerda Ploug Sarp portrætter af sine lærere, som ikke havde noget imod denne kunstneriske udfoldelse i dansk- og matematiktimerne. Allerede dengang vidste hun, at hun ville være kunstner, helst maler. Så tidligt som 1895 tegnede hun en serie julekort for Levisons papirfabrik, og hun begyndte på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, før hun var fyldt 14 år. Her fulgte hun maleren Erik Henningsens undervisning 1896-1903 og deltog 1902 i en studierejse til Belgien, Frankrig og Tyskland. Hun befandt sig godt blandt kammeraterne på skolen, men forlod den efter at have taget tegnelærerindeeksamen. En kort periode underviste hun i tegning; eleverne syntes ikke, hun var en rigtig lærer, da hun var så ung og fuld af godt humør. I 1903 blev hun optaget på Kunstakademiets malerskole hos Viggo Johansen og fulgte undervisningen indtil 1907 uden at tage afgang. Samme år udstillede hun akvareller på Kunstnernes Efterårsudstilling.

På Kunstakademiet havde Gerda Ploug Sarp mødt sin kommende mand maleren Otto Sørensen. Seks år efter brylluppet tog de begge i 1916 navneforandring til Sarp. Som en af de få kvindelige kunstnere fra perioden kom Gerda Ploug Sarp ikke til at stå det mindste i skyggen af en ægtemand, som også var maler. Flere gange udstillede de sammen, bl.a. i Kleis’ Kunsthandel 1919 og Den frie Udstillings tilbygning 1936, og avisernes anmeldere skrev hver gang mere om hendes tegninger end om hans malerier. Han på sin side støttede sin kone på alle måder og hjalp gerne med at hænge hendes værker fordelagtigt op på udstillinger.

Gerda Ploug Sarp ville oprindeligt have været maler, men fik ikke megen tid til maleriet, da hun tidligt begyndte at blive en efterspurgt illustrator til bøger og ugeblade, især Illustreret Tidende. Fra 1909 arbejdede hun som tegner ved den Ferslewske presses aviser, bl.a. Nationaltidende og Dagens Nyheder, og leverede aktuelle tegninger fra begivenheder i København Enten hun tegnede ved bestyrelsesmøder, forsvar for doktordisputatser, i Rigsdagen eller i retssale, evnede hun at karakterisere hovedpersonerne og gengive stemningen ved begivenheden. Tegningerne blev udført i tusch, kul eller blyant. I starten var det ikke så nemt at være kvindelig bladtegner, men Gerda Ploug Sarp, som var lille af vækst, lærte snart at komme frem i første række mellem de mandlige kolleger og reportere. Hun masede simpelthen frem og råbte med kold og saglig stemme “Tillader De – Tillader De!” I 1915 blev hun fast tilknyttet Berlingske Tidende og udvidede efterhånden sit virkefelt ved også at tegne portrætter til interview og illustrationer til teater- og operaanmeldelser. I mange år havde hun sin faste plads i Det Kgl. Teater. Flere skuespillere og sangere foretrak at blive tegnet af Gerda Ploug Sarp. Nogle kunstkritikere mente, det var fordi, hun forskønnede sine modeller; selv mente hun, at hun altid først så de smukkeste træk ved et menneske, og at det var forkert af en tegner, som skulle levere en illustration til en reportage, at karikere sine modeller.

Foruden avis- og bladtegninger nåede Gerda Ploug Sarp også at illustrere en del bøger, bl.a. Fr. Paludan-Müllers Adam Homo, 1928, H.C. Andersens Lykke-Peer, 1929, og Kaj Munks Os bærer den himmelske Glæde, 1934. I disse illustrationer ses som i bladtegningerne den teknisk sikre gengivelse af mennesker og miljø, men samtidig er det tydeligt, at Gerda Ploug Sarp her har haft god tid til at overveje og tolke de følelser, som forfatterne udtrykte. I 1926 tegnede hun dekorationer og kostumer til Scala-Teatrets opførelse af H.C. Andersens Ole Lukøje. Ind imellem tegnede hun også bogomslag, bl.a. til den svenske forfatter Selma Lagerlöfs bøger General Lövenskjolds Ring, 1925, og Anna Svärd, 1928, og til Ingeborg Vollquartz’s Lillian-bøger. I 1916 modtog hun akademiets tegnerpris, 1936 et legat fra Tuborgfondet, som blev brugt til en rejse til England, og i 1938 muliggjorde Tagea Brandts Rejselegat en studietur til Sydeuropa og Nordafrika.

Under den tyske besættelse af Danmark blev Gerda Ploug Sarp og hendes mand i oktober 1944 taget som gidsler, da en af deres venner var eftersøgt af Gestapo. De blev først anbragt i Vestre Fængsel, dernæst i Frøslevlejren, hvor de sad interneret til marts 1945. Under opholdet forsøgte Gerda Ploug Sarp at holde modet oppe og ikke lade sig kue. I forbindelse med julen stod hun for en stor del af kvindebarakkens udsmykning, og nytårsaften spillede hun Mester Jakel-teater for de andre kvinder. Gerda Ploug Sarp skrev og tegnede under opholdet og fik smuglet papirerne ud. Efter Besættelsen udgav hun i 1945 Kvinder i Bur, en kort, men rigt illustreret bog, der giver en intens førstehåndsberetning om hendes fængselsophold.

Gerda Ploug Sarp fortsatte som illustrator og teatertegner, til hun var over 75 år gammel. I dag kan nogle af hendes billeder til noveller og ungpigebøger virke gammeldags og sødladne, mens teatertegningerne stadig er fine eksempler på, hvordan en hurtigt opfattende og hurtigt tegnende kunstner kan fange det væsentlige i en stor skuespillers fremtræden. Hun blev i 1952 udnævnt til æresmedlem af Foreningen af Danske Bladtegnere. I 1961 afholdt hun en stor retrospektiv udstilling i Den frie Udstillings tilbygning, hvor hun primært viste portræt- og teatertegninger. Gerda Ploug Sarp nåede at tegne de fleste berømte mennesker i sin tid, især danske, men også mange udenlandske. En del tegninger findes i dag på danske museer.