Faktaboks

Fanny Gætje
Født
1. september 1860, København
Arbejdsliv
Sanger, dirigent og skoleleder
Familie

Forældre: bagermester Jørgen Ferdinand G. (1817-82) og Johanne Henriette Schrøder (1825-75) .

Fanny Gætje er antagelig den første professionelle kvindelige kordirigent i Danmark. Efter en kort karriere som koncertsangerinde og et forsøg som operasangerinde skabte hun sig en tilværelse som sangpædagog og kordirigent. Hun endte som hotelværtinde ved Rivieraen. Fanny Gætje var fra et velstående bagerhjem på Nørrebro. Hendes broder var den senere oldermand for bagerne Valdemar G., der også var værdsat for sin smukke sangstemme. Familien var ikke begejstret, da Fanny Gætje ville hellige sig musikken, men fjorten år gammel fik hun dog lov til at tage sangundervisning hos Sophie Keller. Fanny Gætje debuterede med en koncert i Christiansborg Slotskirke i 1881. Derefter videreuddannede hun sig i Paris hos professor S.-Y. Bax og blev efter en koncert i 1885 beskrevet som “en talentfuld Romancesangerinde”. 1887 debuterede hun med held som operasangerinde på Det Kgl. Teater i Ortruds parti i Lohengrin. Hendes mezzosopran, der var mørk og dyb i klangen, behagede. Men det blev ikke til noget engagement, hvad enten det nu skyldtes, at der var fyldt op på teatret, eller, som hun selv sagde, at det var nærsynethed, der tvang hende til at opgive scenen. Hun havde mange opgaver i det kbh.ske koncertliv. Niels W. Gade satte megen pris på hendes assistance, og hun sang en række partier under hans taktstok, fx i Beethovens 9. Symfoni og i Gades egen Der Strom. Ved den nordiske musikfest i 1888 var hun solist ved to koncerter, bl.a. i en kantate af J.P.E. Hartmann og som moderen i Elverskud. I 1889 indviedes Koncertpalæets store sal med Festsang af Hartmann for solister, kor og orkester, og her var Fanny Gætje altsolist. I Koncertforeningen sang hun under Grieg og Frederik Rung.

Sammen med sin tidligere lærerinde Keller dannede Fanny Gætje i 1888 Københavns Sang- og Musikkonservatorium for Damer “til Uddannelse af Dilettanter, Lærerinder samt Kunstnerinder, saavel for Koncertsalen som for Scenen”. Forbilledet var antagelig Albert Meyers sangkonservatorium, som var dannet i 1876, og til hvis kreds Fanny Gætje havde tilknytning. Keller og Fanny Gætje underviste selv i solosang og havde engageret timelærere til de øvrige fag. Som noget nyt var der “Forsøg med Anstands- og Holdningsøvelser”. Men, forsikrede et ugeblad, der blev ikke undervist i musikteori: “De unge Damer føres ikke her ind paa det for de kvindelige Hjerner ofte farefulde spekulative Omraade.” I 1889 blev der afholdt eksaminer i solosang, korsang, klaverspil, deklamation og musikdramatik. Der var stor interesse for disse prøver, og i 1890 rejste Fanny Gætje til Berlin for at studere ved det berømte konservatorium, der var grundlagt af J. Stern. Samme år overlod Keller konservatoriet til Fanny Gætje, der førte det videre på egen hånd. 1892 dannede hun en korskole på konservatoriet, som blev grundlaget for Frk. Gætjes Damekor. 1895 var hun medlem af komitéen bag Kvindernes Udstilling. Konservatoriet trivedes fremdeles godt i 1906, men Fanny Gætje synes fra da af at have satset mere ensidigt på korsang ved siden af sangundervisningen. Hun arbejdede med mange kor, bl.a. Kunstakademiets Sangkor, Oplysningsselskabet Godthaabs Kor og Euphrosynes Kor. I 1910 havde hun et stort blandet kor, der optrådte i Tivolis Koncertsal og var engageret ved palækoncerter og ved kirkekoncerter. Fanny Gætje var med sit robuste, kække væsen en dygtig, noget skrap korleder. Hun “dirigerede med en for en Kvinde sjælden Myndighed”, hed det. På et fotografi ses den kraftige dame iført lorgnetter og lang sort kjole stående med løftet arm på et podium foran et stort blandet kor.

Som sangpædagog fik Fanny Gætje det smukke skudsmål, at hun som ingen anden forstod “at klarlægge for Eleverne Musikens og Digtets Væsen og Indhold, saaledes at det smelter sammen til en Enhed i deres Bevidsthed.” At hun havde en vis sans for publicity viser de ret hyppige bladomtaler. I 1924 var Fanny Gætje at finde som værtinde på et hotel ved Cap Martin ved Rivieraen. Under Første Verdenskrig var undervisningen åbenbart ikke gået, “som den energiske Dame ønskede, og derfor rejste hun ud i det Fremmede for ligesom at begynde paa ny.”

Beskrivelser og portrætter af Fanny Gætje

  • Lars Børge Fabricius: Træk af dansk musiklivs historie, 1975. Charles Kierulf: Gift og Hjemfaren, 1917. Louiseforeningens Blad 11/1924. Husmoderens Blad 45/1910.

Tilknytning til organisationer

  • Københavns Sang- og Musikkonservatorium for Damer
  • Frk. Gætjes Damekor
  • Kunstakademiets Sangkor
  • Oplysningsselskabets Godthaabs Kor
  • Euphrosyne

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig