Eva Rude

Udgangspunktet for Eva Rudes mangesidede arbejdsliv har været kvindesagen. Med energi og brændende engagement har hun grebet de mest forskelligartede idéer og ført dem ud i livet. Rollemodellerne hentede hun i den nærmeste familie. Hendes moder var påvirket af kritikeren Georg Brandes og valgte at leve som enlig moder og økonomisk uafhængig via selverhverv, mens svigermoderen, forfatteren Caja Rude, var aktiv i kvindepolitisk arbejde. Uden journalistisk uddannelse startede Eva Rude i 1954 som freelancejournalist på Danmarks Radio, hvor hun fortrinsvis kom til at arbejde med kvinde- og forbrugerstof. Her var hun bl.a. med til at introducere udsendelserne To minutter fra Statens Husholdningsråd og Kvindernes eftermiddagsprogram. Samtidig skrev hun noveller til Politikens tillæg Magasinet. I 1964 forlod hun radioen til fordel for Byggecentrums kursusafdeling og blev her opmærksom på, at det næsten udelukkende var mænd, der arbejdede med byggeri og boliger. I samarbejde med en række kvinde- og forbrugerorganisationer oprettede hun Boligtrivsel i Centrum, der især skulle varetage svage gruppers boligbehov. Eva Rude var daglig leder af organisationen fra 1964 og til sin pensionering i 1992. En af hendes mærkesager var at fremme byggeriet af kollektive boliger for ældre, og hun var med til at oprette foreningen Boligselskaber for Ældre, hvor hun blev formand.

Allerede som ganske ung meldte Eva Rude sig ind i Dansk Kvindesamfund (DK), og gennem årene lagde hun et stort arbejde i foreningen. 1955-60 var hun formand for Gentofte-Charlottenlundkredsen og fik her idéen til husholdningskurser for de værnepligtige på Jægersborg Kaserne, da hun mente, at både de unge mænd og deres kommende hustruer ville være dårligt stillede, hvis de ikke kunne lave mad. I 1962 afløste hun Inga Dahlsgård som redaktør af DKs blad Kvinden og Samfundet, som hun redigerede indtil 1967. Hun overtog et blad, der var toneangivende i kvindesagsspørgsmål, og i hendes redaktørperiode forblev det en ofte citeret kilde. I 1960’ernes debat om udearbejdende kontra hjemmearbejdende kvinders forhold stod Eva Rude sammen med DKs Ungdomskreds for det synspunkt, at voksne kvinder burde forsørge sig selv. Debatten førte sammen med spørgsmålet om fri abort til, at hovedparten af ungdomskredsen i 1968 gik ud af DK og dannede Individ og Samfund med Eva Rudes lillebroder Bjørn Selden som formand. Selv blev hun i DK, men var af den opfattelse, at moderorganisationen burde have vist større fleksibilitet over for ungdomskredsen og dermed have undgået splittelsen.

I 1958 fik DK en henvendelse fra Kalaallit Nunaanni Arnat peqatigiit Kattuffiat (De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning), der ønskede at indlede et samarbejde. Eva Rude, der siden barndommen har været interesseret i grønlandsk kultur, fik overdraget opgaven, og det blev til et tæt samarbejde i over 30 år. I 1960 afholdt DK det første af 19 kurser for unge grønlændere. Kurserne, der fandt sted på forskellige højskoler, omfattede forelæsninger om politik, unges rettigheder, samfundsforhold og sociallovgivning. I 1963 udvidedes aktiviteterne med kurser for grønlandske kvinder, der var involveret i socialt, politisk eller kulturelt arbejde. Der blev også arrangeret kurser for særlige faggrupper, bl.a. for syersker i 1972. Dette kursus foregik i Herning, hvor de grønlandske kvinder ikke blev specielt venligt modtaget af de lokale. Typisk for Eva Rude inviterede hun hele gruppen hjem til sig og sin familie, hvor de fejrede juleaften. I bogen Arnat, 1991, skrev hun om sit mangeårige samarbejde med de grønlandske kvinder. Også kvinderne i ulandene har haft hendes bevågenhed. I forbindelse med det internationale kvindeår i 1975 var hun i DK-regi arrangør og leder af et kursus for vestafrikanske kvinder. Samarbejdet mellem DK, Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og DANIDA resulterede i oprettelsen af Kvindernes Ulandsudvalg (KULU), der 1976 blev en permanent organisation. I 1978 afholdtes et lignende kursus i Ghana, som Eva Rude var hovedarrangør af.

Mens Eva Rude arbejdede i Boligtrivsel i Centrum, havde hun udsigt til Grevinde Danner Stiftelsen. Aften efter aften var der kun lys i få vinduer, og hun fik tanken, at stiftelsen kunne omdannes til et kvindehus. Hun tog kontakt til stiftelsens bestyrelse, og DK fik huset tilbudt, men havde ikke de fornødne midler. Derfor samlede hun i 1978 en gruppe bestående af repræsentanter fra forskellige kvindeorganisationer, hvilket førte til dannelsen af Foreningen Kvindecenter (FK). Eva Rude blev valgt ind i bestyrelsen. Efter lange og besværlige forhandlinger og besættelse af huset overtog FK ejendommen i 1980, der efter en omfattende renovering siden har fungeret som krisecenter. Også i partipolitik har Eva Rude været aktiv. Som 20-årig meldte hun sig ind i Det Radikale Venstre, fordi partiet havde vilje til at lytte til kvinderne. 1976-78 sad hun i Søllerød kommunalbestyrelse som stedfortræder for Edele Kruchow og arbejdede især for at bedre de ældres kår. I perioden 1964-96 var hun opstillet til Folketinget i Vestre og Østre Storkreds, men blev trods høje personlige stemmetal ikke valgt. Endvidere har hun haft en lang række tillidshverv, bl.a. i Danidas styrelse, Det danske Selskab og Dansk Folkeoplysnings Internationale Samarbejdsudvalg.

Eva Rude har fortsat sine mange aktiviteter som pensionist. I 1989 kom hun i kontakt med en fransk antropolog, der arbejdede i Sibirien. Mødet førte til, at hun siden 1995 hvert år er rejst til Rusland i en måned for at holde kvindesaglige forelæsninger og studiekredse for sibiriske kvinder, der er under uddannelse i Skt. Petersborg. Med sine fordomsfrie holdninger har Eva Rude kunnet gå direkte ind både på de bonede gulve og i afrikanske og grønlandske hjem. Hun har haft en kolossal evne til at omsætter idéer til handling til gavn og støtte for folk rundt om i verden.