Faktaboks

Esther Menon
Esther Emilie Menon
Født
22. juni 1889, København, †1962
Død
1962
Arbejdsliv
Missionær og lærer
Familie

Forældre: assistent Peter Rasmus Emil Færing (1858-1939) og Marie Frederikke Hansen (1857-1915).

Gift 1. juli 1921 (b.v.) med læge E. Kuhni Krishna M., født 14. maj 1896 i Travancore, Indien.

Børn: Ann (1923), Saraswati Ellen (1926).

Esther Menon voksede op i et hjem præget af indremissionsk kristendom og stærkt engagement i ydre mission. Allerede som barn drømte hun om at blive missionær og tog med henblik derpå studentereksamen 1909 fra Comtesse Moltkes Pigeskole. I 1912 søgte hun ind i Det Danske Missionsselskab (DMS) og blev antaget som missionær til Indien. Efter at have taget faglærereksamen i religion på N. Zahles Seminarium og efter et ophold ved Carey Hall Mission Training College i England blev hun i 1915 udsendt til Sydindien. Her indgik hun i et tæt samarbejde med missionær Anne Marie Petersen, der var optaget af den indiske selvstændighedsbevægelse og kritisk over for det engelske kolonistyre og missionsselskabernes hovedlinie. I fællesskab forberedte de oprettelsen af en kristen pigeskole med udgangspunkt i indisk kultur. Skolen, Seva Mandir, blev en realitet i 1924. 1916-17 foretog de to missionærer en rundrejse i Indien for at se på skoler, der virkeliggjorde en folkelig indisk skoleform til forskel fra det dominerende engelsk inspirerede skolesystem.

Bestemmende for Esther Menon blev mødet med den senere leder af den indiske selvstændighedsbevægelse Mahatma Gandhi på hans skolekollektiv nær Ahmadabad. Gandhis person og den åndelige dimension, han tilførte kampen for uafhængighed, gjorde et overvældende indtryk på hende. Skønt Gandhi var hindu, så hun ham som en indisk realisering af kristendommen, der var mere autentisk end det meste af den europæiske kristendom. Hun tilsluttede sig Gandhis nationale program og dets kritik af Vesten. Betagelsen var gensidig, og efter besøget indledtes en korrespondance, der fortsatte indtil 1940. Gandhis 130 breve til Esther Menon, der 1956 blev udgivet under titlen My Dear Child, bærer præg af et stærkt følelsesmæssigt engagement, som de valgte at forstå som et fader-datterforhold. Esther Menon skildrede i sine breve til danske missionsblade Gandhi i et religiøst, helgenagtigt lys, hvad også hendes lille bog Gandhi fra 1930 bærer præg af.

Esther Menon engagerede sig herefter uforbeholdent i den nationale indiske sag. Det medførte vanskeligheder i forhold til DMS, der frygtede at blive sortlistet af de engelske myndigheder på grund af hendes støtte til selvstændighedsbevægelsen. Vanskelighederne kulminerede, da hun i 1919 forlovede sig med en ung nationalistisk læge E. Kuhni Krishna M., der var hindu. Forlovelsen, der også havde karakter af en politisk handling, demonstrerede hendes vilje til at blive inder og førte til et brud med DMS i 1919. Gandhi gav hende stærk personlig støtte og indbød hende til at tage ophold i sit hjem. Her boede hun i nogle måneder, men forholdet til hustruen Kasturbai Gandhi var anstrengt. Selv var han ikke hjemme.

I 1920 rejste Esther Menon til Danmark fulgt af sin forlovede, og de giftede sig. 1922 rejste de tilbage til Indien, hvor de i Portonovo arbejdede sammen med Anne Marie Petersen, der i solidaritet med Esther Menon også havde brudt med DMS. Sygdom, børnefødsler og vanskeligheder i det anglo-indiske ægteskab slugte imidlertid meget af hendes energi. Indtil midten af 1930’erne skrev hun engagerede artikler i Porto Novo Missionens medlemsblad Porto Novo. Fra 1927 til 1933 boede hun i Danmark og England, hvor ægtefællen supplerede sin indiske lægeuddannelse med en engelsk. Under Gandhis besøg i England 1931-32 blev forbindelsen med den politiske leder genoptaget, og Esther Menon indgik i staben omkring ham. I 1934 vendte hun tilbage til Indien, indtil hun i slutningen af 1940’erne rejste til Danmark for at blive. Hun besøgte Indien i 1951. Esther Menon var en karakterstærk og særegen personlighed. Hendes kaldsbevidsthed gav grobund for, at hun kunne realisere sig selvstændigt og uafhængigt, og hun havde mod til at tage de fulde konsekvenser af sin overbevisning. Hendes senere skæbne blev på én gang heroisk og tragisk. Omkostningerne ved det valg, hun traf i sin ungdom, blev større, end hun kunne forudse, og hun satte sig selv i pant i et projekt, der kom til at overstige hendes muligheder og kræfter.

Beskrivelser og portrætter af Esther Menon

  • Bent Smidt Hansen: Afhængighed og identitet, 1992. Kika Mølgaard (red.): Indien-Danmark, 1983. Rasmus Anker-Møller: Porto Novo Missionen, 1940-52.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig