Elsebeth Gerner Nielsen

Elsebeth Gerner Nielsen blev født og voksede op på en lille gård i Favrholt ved Frederikshavn. Begge forældre var landmænd. Hun elskede at gå i skole, læste mange bøger, havde altid lektierne i orden og holdt af at diskutere. Da hun var 18 år, tog hendes fader sit eget liv på grund af de store omvæltninger på landet, som han ikke kunne klare, og den tragedie har præget hendes liv på mange måder. På det tidspunkt besluttede hun, at hun ville være med til at ændre samfundet. Som den første i slægten blev Elsebeth Gerner Nielsen student. Hun tog eksamen fra Frederikshavn Gymnasium i 1980 og rejste derefter til Odense for at læse samfundsfag, sociologi og økonomi. Studiet gav hende en teoretisk ballast til at forstå de forandringer, hun havde følt på tæt hold i sin opvækst, hvor det værste efter hendes mening var opløsningen af de folkelige fællesskaber på landet. Udviklingen medførte frihed, men også ensomhed. Da hun i 1986 blev færdig som cand.rer.soc., blev hun undervisningsassistent på Odense Universitet og var samtidig projektleder ved kulturhuset Bolbro Brugerhus 1986-88. Med sin mand og sit første barn flyttede hun til Falster, hvor hun var ansat som fuldmægtig ved social- og sundhedsforvaltningen i Storstrøms amtskommune 1988-89, herefter blev hun forsøgskonsulent ved Udviklingscenteret for Folkeoplysning og Voksenundervisning 1989-92 og forskningsmedarbejder ved centeret 1992.

Elsebeth Gerner Nielsens politiske karriere begyndte, da hun i 1984 indsendte et bidrag til en kronikkonkurrence om andelsbevægelsens fremtid og vandt. Det førte til et bekendtskab med den radikale Lone Dybkjær, der som miljøminister gjorde hende til formand for den danske Brundtlandkampagne 1989-92. I 1992 meldte Elsebeth Gerner Nielsen sig ind i Det Radikale Venstre (RV) og blev valgt til partiets hovedbestyrelse i 1993. Hun blev samtidig Koldingkredsens folketingskandidat og medlem af Folketinget året efter. 1994-97 var hun formand for Miljøministeriets grønne fond og radikal ordfører for miljø og energi, kultur, medier, uddannelse og forskning. Elsebeth Gerner Nielsen var kendt som de radikales miljøprofil, da hun i 1998 blev udnævnt til kulturminister. Men hun var lige så velbevandret i kulturområdet fra sit arbejde som ordfører, sit medlemskab af Kulturfonden 1992-94 og bøger som Folk og museer, 1992, og På tværs af de kulturfondsstøttede initiativer, 1993. Som kulturminister har hun ønsket at sætte den danske identitet på dagsordenen og at styrke de folkelige fællesskaber og det civile samfund.