Faktaboks

Elsebeth Gerner Nielsen
Født
5. januar 1960, Favrholt, Åsted sogn, Hjørring amt
Arbejdsliv
Minister, akademiker og folketingsmedlem
Familie

Forældre: gårdejer Knud Jensen (1934-78) og Inga Poulsen (født 1935).

Gift 25. januar 1983 med forvaltningschef Sven G. N., født 16. juni 1960 i Sakskøbing, s. af maskinmester Niels G. N. og Grethe Visby Larsen. Ægteskabet opløst 1999.

Børn: Inga (1983), Niels (1991).

Elsebeth Gerner Nielsen
Elsebeth Gerner Nielsen, 2. maj 2000.
Af /Ritzau Scanpix.

Elsebeth Gerner Nielsen blev født og voksede op på en lille gård i Favrholt ved Frederikshavn. Begge forældre var landmænd. Hun elskede at gå i skole, læste mange bøger, havde altid lektierne i orden og holdt af at diskutere. Da hun var 18 år, tog hendes fader sit eget liv på grund af de store omvæltninger på landet, som han ikke kunne klare, og den tragedie har præget hendes liv på mange måder. På det tidspunkt besluttede hun, at hun ville være med til at ændre samfundet. Som den første i slægten blev Elsebeth Gerner Nielsen student. Hun tog eksamen fra Frederikshavn Gymnasium i 1980 og rejste derefter til Odense for at læse samfundsfag, sociologi og økonomi. Studiet gav hende en teoretisk ballast til at forstå de forandringer, hun havde følt på tæt hold i sin opvækst, hvor det værste efter hendes mening var opløsningen af de folkelige fællesskaber på landet. Udviklingen medførte frihed, men også ensomhed. Da hun i 1986 blev færdig som cand.rer.soc., blev hun undervisningsassistent på Odense Universitet og var samtidig projektleder ved kulturhuset Bolbro Brugerhus 1986-88. Med sin mand og sit første barn flyttede hun til Falster, hvor hun var ansat som fuldmægtig ved social- og sundhedsforvaltningen i Storstrøms amtskommune 1988-89, herefter blev hun forsøgskonsulent ved Udviklingscenteret for Folkeoplysning og Voksenundervisning 1989-92 og forskningsmedarbejder ved centeret 1992.

Elsebeth Gerner Nielsens politiske karriere begyndte, da hun i 1984 indsendte et bidrag til en kronikkonkurrence om andelsbevægelsens fremtid og vandt. Det førte til et bekendtskab med den radikale Lone Dybkjær, der som miljøminister gjorde hende til formand for den danske Brundtlandkampagne 1989-92. I 1992 meldte Elsebeth Gerner Nielsen sig ind i Det Radikale Venstre (RV) og blev valgt til partiets hovedbestyrelse i 1993. Hun blev samtidig Koldingkredsens folketingskandidat og medlem af Folketinget året efter. 1994-97 var hun formand for Miljøministeriets grønne fond og radikal ordfører for miljø og energi, kultur, medier, uddannelse og forskning. Elsebeth Gerner Nielsen var kendt som de radikales miljøprofil, da hun i 1998 blev udnævnt til kulturminister. Men hun var lige så velbevandret i kulturområdet fra sit arbejde som ordfører, sit medlemskab af Kulturfonden 1992-94 og bøger som Folk og museer, 1992, og På tværs af de kulturfondsstøttede initiativer, 1993. Som kulturminister har hun ønsket at sætte den danske identitet på dagsordenen og at styrke de folkelige fællesskaber og det civile samfund.

Beskrivelser og portrætter af Elsebeth Gerner Nielsen

  • Foto i Folketinget.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig