Cornelia Levetzow

Cornelia Levetzows livshistorie er fattig på ydre begivenheder, hun levede ugift i sit barndomshjem i Ringkøbing indtil faderens død, derefter i København og fra 1854 i Lyngby. Her skrev hun i al stilfærdighed henved 30 romaner og novellesamlinger, som kom i stadig nye oplag og allerede før 1900 havde solgt i mere end 50.000 eksemplarer. Cornelia Levetzow var den yngste af fem søskende; hun blev undervist hjemme af sin moder og af de to ældre søstre Mathilde von L. og Vilhelmine von L., der også blev forfattere. Mathilde udgav digtsamlingen I Aarenes Løb, 1895, Vilhelmine skrev fem romaner og en novellesamling.

Selv debuterede Cornelia Levetzow i 1861 med En ung Piges Historie, som er et vigtigt bidrag til den danske guvernanteroman, den genre, Mathilde Fibiger havde indført med Clara Raphael,1851, og som også tæller Louise Bjørnsens Hvad er Livet?, 1855, og Fanny Suenssens fortælling Amalie Vardum, 1862. En ung Piges Historie er som genren foreskrev en fingeret selvbiografi bygget over dannelsesromanens trefasede forløb: hjemme, ude, hjemme. Marie vokser op i et beskedent, idyllisk hjemmeliv hos en plejemoder og hendes datter, men da plejefamilien af helbredsgrunde rejser sydpå, må hun efter konfirmationen tage ansættelse som selskabsdame i en oberstfamilie. Her føler hun sig bestandig krænket ved at blive behandlet som en arbejdskraft i stedet for en datter af huset og ved at se sine evner bedømt efter deres værdi på ægteskabsmarkedet. Da plejesøsteren omsider bliver gift med en præst, flytter Marie hjem til hende og plejemoderen. I guvernanteromanen gør heltinderne kun negative erfaringer uden for hjemmet, hvor penge og status vejer tungere end hengivenhed og omsorg; Maries livshistorie ender, idet hun finder tilbage til det hjem, hun udgik fra. Romanen var 1916 udkommet i 20.000 eksemplarer og 12 oplag og desuden oversat til svensk, tysk, hollandsk, fransk og engelsk. Trods den kommercielle succes, udgav Cornelia Levetzow denne og alle de efterfølgende bøger under pseudonymet “J.” Kvinderollen var for hende bundet til hjemmets intimsfære og uforenelig med forfatterskabet som profession; først fra 1891 begyndte hendes eget navn at figurere på titelbladet.

Det efterfølgende forfatterskab, der omfatter titler som Fortællinger, 1861, Skizzer af Hverdagslivet, 1863, Anna, 1864, Livsbilleder, 1875, Fra Vej og Sti, 1884, og Agentens Datter og Birthe Marie, 1894, føjede ikke væsentligt nyt til debutromanens fortælleform, emne og persongalleri. Cornelia Levetzows historier er klart komponeret og skrevet i en enkel, gennemsigtig stil. Den afsluttende, ofte kristent farvede, belærende indsigt gjorde dem velegnede som læsning for ungdommen, hvilket bidrog til deres udbredelse; en del blev trykt eller genoptrykt til brug i søndagsskolerne til fordel for missionsarbejde eller Cornelia Levetzows filantropiske virksomhed. I 1875 modtog hun på forfatteren Fr. Paludan-Müllers anbefaling Det Anckerske Legat, som hun anvendte på rejser i Norge og Sverige. I 1883 var hun en af de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven.