Charlotte Ammundsen

Charlotte Ammundsen voksede op i et akademikerhjem i den indre by i København Faderen var direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, moderen overbibliotekar. Hun har selv beskrevet sit hjem som følelseskoldt og uden kærtegn og omsorg. Kun i kraft af intellektuel kunnen blev børnene accepteret. Alle tre børn blev studenter, og Charlotte Ammundsens to brødre blev akademikere. Denne opvækst gjorde Charlotte Ammundsen, som var den yngste, meget sårbar og fik hende til at holde sig på afstand af andre mennesker med en ironisk distance. Hun var godt begavet, gik i den lokale kommuneskole Nyboder Skole, men kunne ikke indordne sig og pjækkede meget. Tiden brugte hun til at læse bøger. Hun oplevede senere, at mens hun på det nærmeste blev båret frem til studentereksamen, kom hendes skolekammerater fra baggårdene ikke længere end 7. klasse. Det gjorde hende bevidst om social uretfærdighed og skabte hos hende en indignation, der senere blev hendes drivkraft i politik. Selv begyndte hun at læse litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og var 1973-80 ansat på Det Kgl. Bibliotek som studentermedhjælper. Men hun gennemførte aldrig sine studier, for hun blev engageret i politisk arbejde, først i beboersammenhænge, senere i Socialistisk Folkeparti (SF). Hun blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i 1978 og gjorde lynkarriere. Efter at hun med stort stemmetal blev genvalgt i 1982, blev hun borgmester for 5. afdeling, der foruden energiforsyning også omfattede miljø- og levnedsmiddelkontrol.

På rådhuset blev Charlotte Ammundsen hurtigt vellidt som et meget flittigt og engageret menneske, som man kunne være tryg ved. Samarbejdet med den socialdemokratiske overborgmester Egon Weidekamp var de første år vanskeligt, men hun var en dygtig forhandler, og det lykkedes hende efterhånden at vinde hans respekt, og hun opnåede i denne periode mange politiske sejre. Med Weidekamps efterfølger Jens Kramer Mikkelsen havde hun et fortrinligt og politisk frugtbart samarbejde. Samtidig var hun en af de bedste talere i Borgerrepræsentationen, hvor tonen kunne være skarp, især vendt mod de kvindelige medlemmer på venstrefløjen. Selv som ny, ung 34-årig miljøborgmester var hun ikke bange for at blive upopulær. Et eksempel findes i hendes kamp for at få Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge til at standse sin farlige udledning af klor. Da hun ikke kom igennem med dette politisk, fortsatte hun sin kamp ved sammen med beboerkredse at skrive og argumentere mod klorudledningen, indtil folkestemningen fik banet vejen for et forbud, og fabrikken blev lukket. Det lå hende også meget på sinde at holde liv i atomkraftdebatten, ikke mindst på grund af det svenske atomkraftværk Barsebäcks placering mindre end 25 km fra Københavns centrum. I sit politiske arbejde tabte hun aldrig forbindelsen til sin basis, som var de græsrodsgrupper, der kæmpede for et bedre miljø, for grøn politik og for mere indflydelse på livsvilkårene i storbyen. Kvindepolitisk var hendes holdning, at det var et tilbageslag, når man diskuterede, hvordan kvinder fik magt uden samtidig at sætte spørgsmålstegn ved indholdet i de ledende stillinger. Hun fastholdt, at kvinder ikke blev holdt borte fra topjob, men selv sagde nej, fordi jobbene var strikket sammen til mænd, som kun havde ét liv, arbejdslivet.

Kombinationen af styrke og sårbarhed har medvirket til at give Charlotte Ammundsen et godt karriereforløb som borgmester gennem 16 år. Hun vil blive husket og respekteret som en dygtig og vedholdende politiker og ikke mindst en seriøs og flittig miljøborgmester, der med sine mange gode initiativer gjorde en stor indsats for miljøet i København Hendes popularitet gav hende i 1985 landsrekord i personlige stemmer ved et kommunalvalg, idet hun opnåede over 20.000. Ved den lejlighed blev hun oven i købet bragt på bane som overborgmester. I 1998 trak hun sig tilbage fra borgmesterposten og opgav samtidig sine tillidsposter. Hun havde bl.a. været formand for bestyrelsen for Amagerforbrænding og for Storkbh.s Modtagestation for Olie- og Kemikalieaffald, næstformand for ELKRAFT og medlem af forretningsudvalget for Kommunekemi.