Bodil Wamberg

Bodil Wamberg tog studentereksamen 1948 fra Christianshavns Gymnasium og blev cand.mag. i dansk og engelsk fra København Universitet i 1958. 1960-61 var hun ansat som adjunkt ved Birkerød Statsskole, 1968 fulgte en stilling som amanuensis ved Danmarks Lærerhøjskole, og 1972-91 var hun lektor samme sted. Sideløbende med sin langvarige undervisningsvirksomhed har hun udviklet et broget forfatterskab, hvor litteraturkritiske essays blander sig med fiktive tekster og indfølende biografier. Det var de sære og utilpassede skikkelser i Leif Panduros forfatterskab, der i første omgang fik Bodil Wamberg til at sætte pennen til papiret med et bidrag til antologien Panduros verden, 1977. Derefter undersøgte hun de kvindelige figurer og deres forhold til kærligheden, sådan som den fremstilles i Panduros fiktion. Det førte til afhandlingen Den gale kærlighed, udsendt året efter.

Det er kærlighedens veje og vildveje, Bodil Wamberg har som hovedmotiv i sit forfatterskab. Og i særlig grad de betingelser, som kvinder må underkaste sig, og de vilkår, der hindrer dem i at udleve følelser og drifter. Kongeniale er hendes læsninger i Agnes Henningsens forfatterskab, bl.a. i bogen Letsindighedens pris, 1983, hvor analyserne smidigt væver det biografiske stof sammen med det fiktive. Agnes Henningsens skæbne og hendes forhold til flanøren og forfatteren Carl Ewald er Bodil Wamberg vendt tilbage til flere gange i sin produktion, fx da hun i 1995 redigerede genudgivelsen af romanserien Danske Dronninger uden Krone, der var Ewalds hovedværk, oprindeligt udgivet 1906-08. I sit efterskrift fortæller Bodil Wamberg levende om dette labyrintiske og efter tidens smag højst upassende kærlighedsforhold. Kvinder, der må leve som randeksistenser i samfundet eller i ubalance med det vedtagne er også hovedpersoner i biografierne Johanne Luise Heiberg, 1987, og Leonora Christina, 1990. En gennemgang af en række danske kvindelige forfatterskaber kom i en engelsk og en tysk udgave foruden den danske, Blixen, Brøgger og andre danske damer, 1985. Her viser Bodil Wamberg sig som en solidarisk, men ikke ukritisk læser af en række kanoniske forfattere og deres tekster. Biografien Christian IV , 1993, med den sigende undertitel En mand under indflydelse fortæller om den autoritære mandstype, som har været dominerende i den vestlige kultur i mange århundreder. Tilsyneladende umådelig stærk og selvsikker, talentfuld og beslutsom, når livet skikkede sig vel, men skrøbelig og hjælpeløs, da ægteskabet med Kirsten Munk brød sammen. Biografien følger den tragiske udvikling fra storhed til fald, politisk og menneskeligt.

Fjerne stemmer, 1997, er titlen på en biografisk roman, der i en sart prosa fortæller om en række kvindelige familiemedlemmers skæbne, bl.a. i New York. Romanen sætter især spotlight på kærlighedens ændrede betingelser i 1900-tallet og kvinder og mænds måde at tackle disse gennemgribende forandringer på. 1999 udkom endnu et værk med biografisk motiv. De er den jeg elsker højest skildrer venskabet mellem digteren H.C. Andersen og embedsmanden Edvard Collin. Titlen henviser til et udbrud af H.C. Andersen, og det udgør et koncentrat af bogen. Forholdet mellem den oversensible digter og den korrekte, lidt tørre embedsmand var nemlig i ubalance, bl.a. fordi sidstnævnte nægtede at være dus med sin ven.

Bodil Wamberg er som sin mand, litteraten og forfatteren Niels Birger W., meget engageret i dansk teaters liv og historie, og blandt en række radioudsendelser har hun også produceret flere dramatiseringer, fx radiospillet En mimose af stål, der blev uropført i 1989. Hun har modtaget en lang række priser for sit forfatterskab, bl.a. Georg Brandes-Prisen 1987, G.E.C. Gads Fonds Hæderspris 1987, Tagea Brandts Rejselegat 1991 og Dansk Litteraturpris for Kvinder 1991.