Bodil Dybdal

Bodil Dybdal førte sin karriere langt i forhold til sin samtids kvinder; på dens højdepunkt bestred hun stillingen som Danmarks første kvindelige højesteretsdommer. Hun blev student fra N. Zahles Skole i 1920. Som datter af politidirektør Theodor D. og niece af stiftamtmand Anders D. syntes det naturligt, at hun gik embedsvejen, og i 1926 tog hun juridisk embedseksamen. Samme år blev hun sekretær i Københavns Overpræsidium. 1930-32 virkede hun desuden som sagførerfuldmægtig. Selvom kvinder i 1921 formelt fik lige adgang med mænd til ansættelse i centraladministrationen, var det først fra begyndelsen af 1930'erne, at kvindelige akademikeres stillingsandel her begyndte at vokse. Bodil Dybdal blev således i 1933 ansat i Justitsministeriet, der ellers på dette tidspunkt var en særdeles mandsdomineret arbejdsplads. Her blev hun indtil 1940. I denne periode blev hun Danmarks første kvindelige ministersekretær hos K.K. Steincke i årene 1935-37. Ydermere var hun 1934-40 sekretær hos statsadvokaten. I 1939 avancerede hun til ekspeditionssekretær. Hun blev 1940 udnævnt til dommer ved Københavns Byret og i 1949 til dommer ved Østre Landsret. I 1953 blev Bodil Dybdal Danmarks første kvindelige højesteretsdommer, et embede hun bestred til pensioneringen i 1970. Hun fortsatte helt frem til 1976 som medlem af Den faste Voldgiftsret i Haag, hvortil hun var udpeget 1967. I tidens løb var Bodil Dybdal medlem af en række vigtige kommissioner og nævn, således 1945-61 af Fængselsnævnet, 1946-50 af Ankenævnet i Sager efter Forræderiloven, 1949-55 af Børnelovskommissionen, hvis arbejde i 1960 førte til loven om børns retsstilling, og 1950-53 af Straffelovskommissionen. I 1959 var hun formand for Nævnet vedrørende Forsikringsvirksomhed. Hun blev 1954 indvalgt i Den danske Dommerforenings bestyrelse, hvor hun sad til 1959. Bodil Dybdals sociale indstilling førte til, at hun blev involveret i forsorgsarbejde, fx var hun fra 1939 bestyrelsesmedlem i Fængselshjælpen, og da denne omdannedes til Dansk Forsorgsselskab, var hun bestyrelsesmedlem der 1951-60. Desuden var hun særlig tilsynsførende for Optagelseshjemmet Engelsborg for unge kriminelle kvinder, og i perioden 1961-66 var hun formand for tilsynsrådet ved Kolonien Filadelfias forsorg for epileptikere og sindslidende.

Bodil Dybdal er blevet karakteriseret som en særdeles dygtig jurist med stor menneskekundskab, en særlig evne til at skabe ro og overblik og i besiddelse af en god portion humor. Disse egenskaber gjorde hende afholdt i de retssale, hvor hun virkede. Personligt undgik hun helst offentlighedens søgelys. Hun var blandt den gruppe af kvinder, der i 1951 som de første udnævntes til ridder af Dannebrogordenen. 1954 blev hun ridder af 1. grad, 1958 kommandør og 1967 kommandør af 1. grad. 1971 modtog Bodil Dybdal Storkorset af Dannebrogordenen.