Birthe Kjær

Birthe Kjær voksede op med sin fire år ældre søster i et hjem, hvor faderen spillede harmonika, og hvor man ofte musicerede. Teatret lærte Birthe Kjær at kende gennem moderen, der arbejdede på Århus Teater og modtog fribilletter til familien. Forældrene bakkede op om datterens tidlige musikinteresse, men der var aldrig tale om noget pres hjemmefra. Som 11-årig begyndte hun at deltage i amatørkonkurrencer og traf herigennem to jævnaldrende drenge, der spillede harmonika og guitar. De dannede Sunshine Trioen, hvor hun fik sin debut som 12-årig og optrådte gennem fem år. Det lykkedes Birthe Kjær at spare penge sammen til et klaver, der gjorde det muligt for hende at modtage musikundervisning. Efter sin realeksamen fik hun en læreplads i Arbejdernes Spare- og Lånekasse, som hun forlod i 1968, da plademanden og popsangeren Johnny Reimar tilbød hende en kontrakt. Gennembruddet kom samme år med debutpladen Arrivederci Franz, der røg ind på Dansktoppens førsteplads.

Efter denne succes stod vejen åben for en karriere i den danske popverden, hvor det siden er blevet til mange store hits, bl.a. Sommer og Sol, Tennessee Waltz, og Den knaldrøde gummibåd. I 1989 vandt Birthe Kjær det danske Melodi Grand Prix med Søren Bundgaards og Kjeld Heicks Vi maler byen rød, der opnåede en tredjeplads ved det internationale Melodi Grand Prix. Også revyscenerne har haft blik for den succesrige sanger, der med sin ligefremme væremåde altid har haft en tæt kontakt til publikum. I 1972 debuterede hun på Sans Souci i Kolding med Jeg går aldrig til bal uden trusser, og året efter hentede Sejr Volmer-Sørensen hende til Revykøbing, Nykøbing F.s årlige sommerrevy, som hun var tilknyttet frem til 1976. Siden samarbejdede de to igen i Amagerscenens vinterrevy 1980-81, og i 1990 deltog Birthe Kjær i Cirkusrevyen. Samme år medvirkede hun i Kai Normann Andersens Landmandsliv på Amagerscenen og 1995 i Harry og kammertjeneren på Folketeatret.

Med sin positive og professionelle indstilling til arbejdet i et fag, hvor de fleste kunstnere forsvinder meget hurtigt, har Birthe Kjær fortsat formået at udfordre sig selv og sit publikum og samtidig bevaret et karakteristisk udtryk i en stærk og naturlig stemme. I 1989 indledte hun et spændende samarbejde med violinisten Kim Sjøgren og guitaristen Lars Hannibal, der resulterede i udgivelsen af cd’en På en anden måde. Samarbejdet var i mere end én forstand med til at bygge bro mellem klassisk musik og underholdning, og i 1997 udgav trioen endnu en cd På vores måde. På fjernsynet har Birthe Kjær vist nye sider af sit talent i show- og konkurrenceprogrammerne Med kjærlig hilsen, 1991, og Vildt forelsket, 1995-96. Hendes livsglade og venlige væsen er blevet påskønnet af Simon Spies Fonden, der i 1991 tildelte hende Livsglædens Pris, og samme år blev hun udnævnt til Årets Sangerinde af de danske lokalradioer. I 1996 fik hun en guld-cd for dobbeltalbummet Birthe Kjær gennem tiden med sange fra hele karrieren. Sidst i 1990’erne besluttede hun sig for at prøve noget helt andet. Hun tog et år ud af kalenderen og arbejdede bl.a. på et børnehjem i Thailand, inden hun kort før årtusindeskiftet vendte tilbage til scenen.