Faktaboks

Birgitte Boye
Birgitte Cathrine Boye
Født
7. marts 1742, Gentofte sogn
Død
17. oktober 1824, København
Arbejdsliv
Forfatter
Familie

Forældre: jagtbetjent Jens Johanissen (født 1711) og Dorthea Henriksdatter (født 1712).

Gift 23. september 1763 med skovrider Herman Michelsen Hertz, født juli 1734 i Gentofte sogn, død marts 1775 i Ørslev sogn, Præstø amt.

Gift 2. januar 1778 med toldskriver Hans B. født 10. december 1745 i Århus, død 8. juni 1815 i København, s. af sognepræst Hans Frandsen B. og Bodil Hansdatter Terman.

Børn: Christian (1764), Jens Michael (1766), Inger Dorthea (1768). Plejebørn: Dorthe (ca. 1793).

Birgitte Boye
Madame Birgitte Catharine Boÿe. Kobberstik af Terkel Kleve uden år.
Birgitte Boye
Af /Ritzau Scanpix.

Birgitte Boye blev 13 år gammel forlovet med jagtbetjent Herman Michelsen Hertz; parret blev dog først gift otte år senere, da han var blevet kgl. udnævnt skovrider med embede nær Vordingborg. I det efter alt at dømme lykkelige, men kortvarige ægteskab, Hertz døde 1775 af følgerne efter fald fra en hest, fødtes to sønner og en datter. Selvom det er en gåde, hvordan en skovriderkone, bosat langt fra hovedstaden, har været i stand til at skaffe sig bøger, er det en kendsgerning, at den meget aktive og velbegavede Birgitte Boye i disse år både passede hus og børn og lærte sig engelsk, tysk og fransk ved at læse de europæiske hovedværker på originalsprogene. Bibelkyndig var hun også, og hun må desuden have haft en sikker fornemmelse for kulturelitens nye, heroiske smagsidealer, for da Selskabet til de skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse udskrev en prisopgave om “hellig Poesie”, deltog den helt ukendte Birgitte Boye under eget navn med 20 nyskrevne salmer og vandt. 18 af disse kom med i den salmebog, arveprins Frederiks lærer Ove Høegh-Guldberg på kongehusets opfordring var i færd med at tilrettelægge. 1779 kom den såkaldte Guldbergs salmebog, hvis erklærede formål var en “renere Smag og en ædlere Tone”. Den ville især lægge afstand til pietismens inderlighed, men også til en del af Th. Kingos salmer, der derfor blev udeladt. Af den nye salmebogs 438 salmer er 149 af Birgitte Boye. Den langt overvejende del af hendes bidrag var originale, mens 24 var gendigtninger fra tysk, bl.a. af C.F. Gellert, der sammen med Friedrich Klopstock var Birgitte Boyes stilistiske forbillede. I Danmark har indtil 1999 kun én af disse salmer Alvidende! dit øje mig ransager overlevet de mange salmebogsrevisioner, men i Norge, hvor Guldbergs salmebog havde en længere levetid, er hun blevet en del af traditionen.

I disse år, hvor Birgitte Boye i løbet af kort tid blev en af samtidens mest beundrede salmeforfattere, var der imidlertid sket voldsomme begivenheder i hendes liv. Familiens økonomiske vilkår var blevet dramatisk forringet, da dele af de kgl. skove blev solgt fra, og hendes mands stilling var truet. Birgitte Boye tog derfor til København og opsøgte Høegh-Guldberg, der nu var geheimestatsråd; han bevirkede, at hendes to sønner kom i skole i Helsingør og betalte deres skolegang. 1775 døde ægtemanden, og Høegh-Guldberg trådte til igen, nu med løfte fra arveprinsen og hans moder enkedronning Juliane Marie om yderligere understøttelse, men også med opfordring til Birgitte Boye om at være hovedforfatter på den planlagte salmebog. Da hun som 33-årig enke flyttede til København med sin lille datter, kom hun både sønnerne i Helsingør og bøgerne på Det Kgl. Bibliotek nærmere.

1778 giftede den smukke enke sig med Hans B., toldskriver og senere justitsråd, hvorved hun kom til at bo standsmæssigt på hjørnet af Fredericiagade og Amaliegade. Hun begyndte at omarbejde og versificere noget af det, hun havde ladet sig inspirere af i prisopgaven, de bibelske Davids salmer, stadig støttet og opmuntret af Høegh-Guldberg; Davids Salmer i fri Oversættelse udkom 1781-85. Båndene til hoffet forblev stærke. Birgitte Boye skrev i 1780 hyrdespillet Melicerte, der blev opført på Juliane Maries fødselsdag på det lille lystteater på Fredensborg Slot som en hyldest til enkedronningen for hendes meget aktive indsats i kuppet mod J.F. Struensee i 1772. Dramaet var i to akter og trods sit rokokoarrangement med indlagte arier og balletoptrin en allegori over gamle nordiske dyder: Den stærke dronning Tyre Danebod har frelst tronen og fået genindført dyden ved det danske hof, en indirekte reference til Struensees og Caroline Mathildes kærlighedsaffære, som Juliane Marie og Høegh-Guldberg med deres kup satte en stopper for. Arveprins Frederik tilegnedes også et skuespil, han var en anden af Birgitte Boyes velgørere. Stykket med titlen Gorm den Gamle, der blev skrevet 1781, trykt og i 1785 pragtopført på Det Kgl. Teater, fremstår som Birgitte Boyes fri fabuleren over sagnstof om den danske kong Gorm og hans samtidige norske og svenske kampfæller. Trods denne kunstneriske frihed er hun både politisk og kulturpolitisk korrekt. Hun indskriver enevoldsherskeren i en beretning om en handlekraftig dansk helt, uden anlæg for svig og tvillingerigernes myndige hersker, og kommer herigennem sin samtids interesse for historiemyter og patriotisme i møde.

Nogle kantater og endnu et heroisk skuespil blev det også til, Sigrid eller Regnalds Død, 1795, der byggede på stof fra Saxo, foruden digtet Tanker ved Kiøbenhavns Ruiner, hvor hun med sin karakteristiske højstemthed besynger den efter Høegh-Guldbergs afskedigelse 1784 magtfulde kronprins, den senere Frederik 6, som folkets trøster og hjælper i forbindelse med katastrofebrandene 1794 og 1795. Tiden var imidlertid ved at løbe fra det heroiske, allerede H.J. Birch havde i sit Billedgallerie for Fruentimmer, 1793-95, kritiseret Birgitte Boyes højt opskruede tone, og interessen for sagnstof og middelalder skulle snart overtages i et andet stilleje af romantikerne. Måske har Birgitte Boye med sin veludviklede situationsfornemmelse været klar over dette. I 1793 tog hun en lille pige til sig som plejedatter. Hun læste aviser, interesserede sig for politik, litteratur og lærde sager og levede således sine sidste 30 år, heraf ti som enke, et på alle måder aktivt, men ikke litterært-produktivt liv.

Beskrivelser og portrætter af Birgitte Boye

  • Stik af T. Kleve. Maleri sign. M.
  • Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Lucie Elise Fich: Domprovsten i Roskilde, 1909. Hymnologiske Meddelelser 1/1978.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig