Augusta Nielsen (forfatter)

Augusta Nielsen voksede op i Sengeløse præstegård sammen med fem søskende. En af brødrene blev siden kendt som forfatteren Hans Egede Schack, der med sin roman Phantasterne gav liberalismen dens første litterære udtryk. En søster Marie Rovsing blev formand for Dansk Kvindesamfund. I 1833 flyttede familien til København, da faderen fik kald ved Vor Frelsers Kirke.Ved sit giftermål fire år efter med teologen Christian Vilhelm N. blev Augusta Nielsen præstekone. Ægtefællen var først tilknyttet Helligånds Kirke, og i 1845 fik han kald ved Trinitatis Kirke, hvor han forblev til sin død. Som Kamma Rahbek tidligere havde samlet digtere og andre skønånder i Bakkehuset, var Trinitatis præstegård et kulturelt mødested i 1840’erne og 1850’erne med Augusta Nielsen som det begavede og strålende midtpunkt. Her kom bl.a. H.C. Andersen, Jonas Collin, Adam Oehlenschläger, Fr. Paludan-Müller, J.L. og Johanne Luise Heiberg samt August Bournonville. Augusta Nielsen var også kendt for at tage sig af de dårligst stillede, hun søgte bl.a. at skaffe penge og symaskiner til fattige enker.

I 1863 udskrev Det Classenske Fideikommis en prisopgave på en håndbog for husmødre af bondestanden. Augusta Nielsen fik lyst til at prøve kræfter med opgaven fordi, som hun skrev, hun var født og opvokset på landet og nærede “den mest levende Interesse” for alt, hvad der henhørte til kvindernes område i landhusholdningen. En yderligere inspirationskilde har formodentlig været, at hun på dette tidspunkt boede hos sin søn, der drev en middelstor gård.

Augusta Nielsen vandt konkurrencen, og afhandlingen Haandbog for Husmødre af Bondestanden udkom i bogform 1868. Den er en medrivende skildring af alle de områder, der hørte med til en bondehusholdning. Hun vejleder bl.a. om bagning, slagtning, pasning af fjerkræ og mælkens behandling. Desuden giver hun gode råd til hustruen: forstår ægtemanden ikke husmoderens økonomiske dispositioner, må hun belære ham og overbevise ham ved et nøje ført regnskab. Bogen blev anmeldt meget rosende i Ugeskrift for Landmænd, der henvendte sig til de store gårde; her mente man endog, at mænd kunne lære meget af bogen. I tidsskriftet Landmandsblade, der blev læst på de mindre brug, var der også roser, men man mente, at mange af hendes råd allerede havde vundet indpas på de små gårde.

I 1869 udkom endnu en bog af Augusta Nielsen, nemlig Enken og den Faderløse, en moraliserende fortælling, hvis pointe var, at når “et ungt Menneske ret fra Begyndelsen holder sig til sin Daabspagt og tidlig og silde i barnlig Tro beder sit Fadervor, da vil Herren nok hjælpe det at stride den gode Strid”. Augusta Nielsen tænkte den anvendt som konfirmationsgave til piger, der skulle ud at tjene, og derved ville blive langt mere udsat for “Fristelser” end piger fra højere samfundsklasser. Bogen har ikke den friskhed og overbevisning, som forfatterens debut ejer, men tilsammen giver de to meget forskellige bøger et godt indblik i kvinders omfattende arbejde og ansvar på den tid. Augusta Nielsens engagement og evner rakte videre end de flestes. Hun var en fin repræsentant for de slet ikke så få præstekoner, der på egen hånd påtog sig en vifte af meget forskellige sociale og kulturelle opgaver.