Astrid Skjoldbo

Faktaboks

Astrid Skjoldbo
Astrid Ingeborg Elisabeth Skjoldbo
Født
18. juni 1898, Frederikssund
Død
12.30.1973, København
Arbejdsliv
Kommunalpolitiker, landstingsmedlem og folketingsmedlem
Familie

Forældre: snedker Carl Christian Petersen (1870-1950) og Karen Marie Petrea Rugaard (1875-1954).

Gift 13. februar 1925 (b.v.) med translatør Carl Ludvig S., født 23. november 1887 i Roskilde, død 8. september 1965 i København, s. af farveribestyrer Jens Christian Ludvig Christiansen og Birthe Marie Christensen.

Børn: Leif Walter (1918), Eva Tony (1919), Hanne Vita (1932).

Artikelstart

Da Astrid Skjoldbo som 70-årig forlod Folketinget, kunne hun se tilbage på mere end 50 års aktivt virke i Socialdemokratiet, som hun havde repræsenteret i udvalg, foreninger, Borgerrepræsentationen og Rigsdagen. Hendes politiske indsats lå først og fremmest i et engageret reformpædagogisk arbejde inden for børne- og ungdomsområdet i København, men sideløbende med dette arbejdede hun vedholdende for at forbedre kvindernes forhold under opbygningen af det danske velfærdssamfund.

Astrid Skjoldbo blev født i en børnerig arbejderfamilie i Frederiksværk, men familien flyttede til ydre Nørrebro, da hun var fem år. Hun blev kontoruddannet og tidligt aktiv i Socialdemokratiet. Allerede som 17-årig valgtes hun til formand for Socialdemokratisk Ungdomsforbunds (SUF) Brønshøjafdeling, et tillidshverv, kvinder ellers sjældent fik. Hun fungerede endvidere som sekretær for SUFs Københavns-kreds 1917-20. SUF var i 1910’erne forum for arbejderungdommens radikaliserede diskussioner, og hun mødte sin mand i organisationen. Begge var optaget af det socialistiske oplysningsarbejde, og da deres børn kom i den skolepligtige alder, indgik de fra 1926 som forældre i det reformpædagogiske arbejde, der dannede baggrund for det såkaldte Vanløseforsøg. Her samarbejdede reformvenlige lærere, bl.a. Gertrud Lundholm, og forældre om en ny skole, hvor eleverne gennem selvvirksomhed, gruppearbejde og arbejde med praktiske fag fik mulighed for at udvikle sig friere og til større selvstændighed. I 1928 besluttedes det at standse Vanløseforsøget, men Astrid Skjoldbo fortsatte det reformpædagogiske arbejde i foreninger, gennem skribentvirksomhed og i sit politiske virke. Hun var bl.a. med i Foreningen for Pædagogisk Forsøgsvirksomhed og i foreningen Den frie Skole og skrev artikler til foreningens blad af samme navn. I 1940 blev hun medlem af forretningsudvalget for Socialpædagogisk Forening, stiftet af pædagogen Sofie Rifbjerg. Politisk søgte hun sammen med andre reformpædagogiske socialdemokrater at ændre partiets traditionsprægede skolepolitik.

Efter ungdomsårene fortsatte Astrid Skjoldbo sit politiske engagement i Socialdemokratiet, og 1930 blev hun medlem af bestyrelsen i sin lokale vælgerforening. Året før var hun blevet valgt til formand for partiforeningens nydannede kvindeudvalg. Socialdemokratiet gik ikke ind for en særlig kvindeorganisering, men i 1929 var det lykkedes kvinderne med Sylvia Pio som frontkæmper og ved Th. Staunings hjælp at få lov til at oprette rådgivende kvindeudvalg i partiforeningerne. Astrid Skjoldbo sad i kvindeudvalget bl. a. sammen med Nelly Hansen og Alvilda Andersen. Gennem årene gjorde hun et stort kvindepolitisk arbejde i Socialdemokratiet. Hun var medlem af Kvindeudvalgenes Klub, der fungerede som uformel fællesledelse for de kbh.ske kvindeudvalg. I 1934 fik kvinderne presset igennem, at samarbejdet mellem kvindeudvalgene formaliseredes, idet det udvalg, der siden fik navnet Socialdemokratiske Kvinders Fællesudvalg, oprettedes med Margrethe Høst Neerup som formand. Astrid Skjoldbo valgtes til fællesudvalgets sekretær, og i ledelsen sad endvidere Inger Hempel, Viola Nørløv og Mathilde Nielsen. 1938 bad Astrid Skjoldbo sig dog fritaget for sekretærposten, da hun efter en desavueringssag i partiforeningen hverken blev valgt til bestyrelse eller kvindeudvalg. Hun fortsatte imidlertid det kvindepolitiske engagement i sin politiske virksomhed og sad bl.a. i bestyrelsen for Mødrehjælpen. Fra starten var hun også medlem af Kredsen, stiftet i 1942 på initiativ af Høst Neerup som et netværk af socialdemokratiske kvinder, der var fagligt eller politisk aktive.

Astrid Skjoldbo fik yderligere mulighed for at få gennemført sine skole- og børnepolitiske mærkesager, da hun i 1938 kom ind i Borgerrepræsentationen som suppleant og derefter blev genvalgt frem til 1970. Hun var aktivt medvirkende til oprettelsen af Emdrupborg Forsøgsskole i 1948. Her gennemførtes i perioden 1950-54 forsøg med en niårig udelt skole, hvor begge køn undervistes sammen i alle fag. Forsøgets overvejende vellykkede udfald fik indflydelse på Skoleloven af 1958, der var et skridt på vejen mod afskaffelse af mellemskolen og den differentierede børneundervisning, som Socialdemokratiet havde bekæmpet i et halvt århundrede. Efter socialreformen i 1933 var Astrid Skjoldbo blevet valgt til kredsværge i børneværnet, og i 1946 blev hun medlem af forretningsudvalget for Københavns børneværn. Fra 1934 havde hun desuden repræsenteret forældrerådene i skoledirektionen. Derudover arbejdede hun for oprettelse af legepladser og daginstitutioner, lægeundersøgelser af førskolebørn, skoletandpleje og husmoderafløsning.

Det politiske arbejde videreførte Astrid Skjoldbo både i Landstinget, hvor hun sad 1947-53, og som Folketingsmedlem 1957-68. På Christiansborg trak hun ofte på de praktiske erfaringer, hun havde fra kommunalpolitik. Det kom hende især til gode, når det drejede sig om lovgivning inden for børneforsorgen, om udbygning af dag- og døgninstitutionsområdet, forbedring af mødrehjælpsinstitutionen, skolebespisning og Statens Husholdningsråd. Da hun i 1970 trådte ud af Borgerrepræsentationen, frasagde hun sig også sine tillidshverv i skoledirektion og børneværn. Astrid Skjoldbo var gennem hele livet en aktiv skribent. Hun skrev artikler om pædagogik og kvindepolitiske emner og endvidere beskrivelser af institutioner i udlandet, hvor man allerede praktiserede den moderne pædagogik. Hun var medarbejder ved Arbejdernes Oplysningsforbunds bog til studiekredsarbejde Familiekundskab, 1944, og skrev bogen Hvad Byens Borgere bør vide! i Folkevirkeserien 1945.

Beskrivelser og portrætter af Astrid Skjoldbo

  • Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv, Det Kgl. Bibliotek.
  • Ellen Nørgaard: Lille barn, hvis er du, 1977.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig