Anne-Marie Steen Petersen

Da Anne-Marie Steen Petersen 1969-70 læste sociologi på Københavns Universitet var det i mindre grad, fordi hun forestillede sig en sociologisk karriere, end fordi instituttet var centrum for studenteroprøret. Hver gang der skulle slås et slag for revolutionen, rakte hun hånden i vejret: “Jeg vil gerne lave plakaten.” Som tegner har hun været selvlært, og hendes store forbillede har været den amerikanske karikaturtegner D. Levine, men også grafikere som tyske Käthe Kollwitz og Dea Trier Mørch har inspireret hende. I begyndelsen var Anne-Marie Steen Petersens stil træsnitagtig med en markant sort streg og store farveflader. Ind imellem brugte hun collageelementer, fx i tegneserierne Mona Lisa i Woodstock Nation, trykt i tidsskriftet Vindrosen 1970, og Alice P. Jensen og det store samfund, 1974, sidstnævnte i samarbejde med hendes daværende samlever, forfatteren Niels Brunse. Hendes arbejde har fra starten været politisk motiveret. 1972-73 var hun medlem af kunstnerkollektivet Røde Mor, og op gennem 1970’erne lavede hun en lang række satiriske tegninger, plakater og bogillustrationer til den politiske venstrefløj, ligesom hun var aktiv i rødstrømpebevægelsen. Efter sit kortvarige sociologistudium studerede hun 1972-75 tysk på universitetet. I perioden 1971-82 fungerede hun som ferieafløsende bladtegner på Information, og 1977-79 var hun tegnefilmstegner på Jannick Hastrups tegnestue, hvor hun var med til at lave filmen Trællene. 1980-82 var hun bladtegner på Socialistisk Dagblad, 1982-89 på Ekstra Bladet og 1989-97 på Politiken. Siden 1997 har hun igen været tilknyttet Ekstra Bladet.

Hvor de politiske budskaber i Anne-Marie Steen Petersens tidlige arbejder var meget bombastiske, blev hun som bladtegner stadig mere interesseret i det psykologiske spil og de skjulte dagsordener. Hendes speciale har været portrættet, og i første omgang var det især forfattere, hun tolkede. Siden har ikke mindst politikere måttet “lægge næser” til. Mest kendt er nok det satiriske portræt af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som den enevældige franske konge Ludvig 14. Anne-Marie Steen Petersen kan være grum i sin ekstremt figurative stil med de store hoveder og små kroppe, men hun holder også af sine ofre. Hvis hun har været uenig med synspunkter i den artikel, der skulle illustreres, har hun gerne brugt tegningen til at fortælle den modsatte historie. Hun har primært arbejdet i sort-hvidt og til stadighed forfinet sine karakteristiske prik- og skraveringsteknikker. I kontrast hertil står årene på Politiken, hvor hun som følge af farvernes indtog på avissiderne kunne eksperimentere med såvel pasteller som store sammenklippede farveflader.

Foruden utallige bogillustrationer og omslag har Anne-Marie Steen Petersen udgivet de satiriske samlinger Herremagasinet, 1980, Hendes Majestæts loyale opposition, 1988, og Narrestreger, 1994. Hun har skrevet adskillige digte og essays, der er blevet trykt i forskellige kulturtidsskrifter, og i 1985 udgav hun romanen Esther Nielsens eventyr og i 1997 Som i ét stof om Grundtvigs Kirkes bygmester P.V. Jensen-Klint. Hun har modtaget adskillige priser, heriblandt PH-Prisen 1986 og Den gyldne Tegnestift 1993.