Anne-Grethe Foss

Anne-Grethe Foss' hovedværk påbegyndtes i 1993 og forventes afsluttet omkring 2030. I sin karakter kan det minde om Carl Nielsens 4. symfoni Det uudslukkelige, et ubrudt symfonisk forløb tegner et storslået tonebillede af liv. Kodeordet i hendes værk er by. Værket er ikke noteret i klassisk forstand, partituret er tegnet som en strategisk plan. Det opføres ikke i en koncertsal, men på en strandeng på Vestamager. Ørestad vil i sin afsluttede form kunne beskrives som en urban komposition, i hvilken bygværker har indtaget nodernes plads, og byens puls ikke angives af en metronom, men af metroen, byens nye fuldautomatiske letbane. Værket er ikke skrevet for instrumentalister, men for et utal af specialister, bygherrer og beslutningstagere. Orkestrets sound er kakofonisk snarere end symfonisk.

Som administrerende direktør for Ørestadsselskabet er Anne-Grethe Foss både komponist og dirigent. Hun har fra selskabets etablering i 1993 været den dagligt ansvarlige for realiseringen af den vision, som Folketinget formulerede med loven om Ørestad 1992. Ørestad og Metro udgør tilsammen en udfordring, som selv stærke mænd ville tøve overfor. Skønt både bybygning og infrastrukturanlæg altid har været mandsdomæner, så Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og finansminister Mogens Lykketoft skarpere end de fleste i 1993, at Anne-Grethe Foss besad netop det potentiale, som ledelsen af et så stort og risikofyldt projekt krævede. Hun havde ved sin udnævnelse til administrerende direktør i Ørestadsselskabet været planlægningschef i DSB siden 1990. I denne stilling spillede hun en central rolle i lovgivningen om den faste Øresundsforbindelse og havde vist sig i besiddelse af en usædvanlig kompetence i styring af komplicerede tekniske og politiske beslutningsforløb. Sin specielle fortrolighed med højt prioriterede trafikale problemstillinger havde hun forinden erhvervet i Trafikministeriets planlægningsafdeling, hvor hun bl.a. havde været hovedforfatter til den redegørelse, som Udvalget om Hovedstadsområdets Trafik afgav i 1988. Som uddannet byplanarkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole med efterfølgende ansættelse i Miljøministeriet måtte hun endvidere formodes at have en relevant byplanmæssig baggrund, i hvert fald på det teoretiske plan.

Ørestad og Metro, byplanlægning og transportteknologi, det er store krav at stille til én person. Anne-Grethe Foss honorerer disse krav. Hun arbejder utrætteligt, med en tilsyneladende uudslukkelig energi, en beundringsværdig tålmodighed og en blid stålsathed, som har placeret hende centralt i det offentlige meningsrum og gjort Ørestad og Metro til pejlemærker i en dynamisk Øresundsregion. Byplanen er tegnet af finske arkitekter, det første store byggeri, Rigsarkivet, af tyske arkitekter og det nye universitet af danske arkitekter, mens Metroens design er italiensk. Det kvalitative niveau er imponerende. Anne-Grethe Foss' resultater er betydningsfulde for kvindens ligestilling i det danske samfund, som Ørestad og Metro allerede er det for Københavns udvikling til en moderne metropol.