Faktaboks

Anna Ladegaard
Anna Tuxen Ladegaard
Født
14. december 1913, Århus
Død
16. maj 2000, København
Arbejdsliv
Forfatter
Familie

Forældre: fabrikant Morten Christian L. (1886-1965) og Kamma Tuxen (1888-1987).

Gift 2. februar 1939 med dyrlæge Ragnvald Andreas Eriksen, født 4. juni 1912 i Oslo, s. af ingeniør Thorleif E. og lærer Signe Thomsen. Ægteskabet opløst.

Børn: Karen Marie (1958).

Efter at have taget realeksamen i 1930 uddannede Anna Ladegaard sig til tresproglig korrespondent og tog i 1935 også afgangseksamen fra Pitman’s College i London. I 1939 giftede hun sig med den norske veterinær Ragnvald Andreas Eriksen, og under Anden Verdenskrig boede hun i Norge som dyrlægekone. Efter krigen arbejdede hun især inden for rejsebranchen, bl.a. i England, Tyskland og Frankrig, indtil hun i 1952 blev ansat ved den danske ambassade i Stockholm. Efter ægteskabets opløsning slog hun sig 1953-60 ned i Rhodesia, det nuværende Zimbabwe. Da hun var 45 år, fødte hun sit første og eneste barn og vendte et par år efter tilbage til Danmark, hvor hun boede til midt i 1970’erne. Som enlig moder ernærede hun sig af journalistik og porcelænsmaling, til hun i en alder af 52 år debuterede med romanen Opbrud i Oktober, 1966. Den berettede om en kvinde med en fortid i de tyske koncentrationslejre og hendes opbrud fra et bornert rhodesisk miljø.

Allerede debuten rummede flere af de træk, der siden skulle vise sig centrale i forfatterskabet og har givet Anna Ladegaard en særegen placering i dansk litterær sammenhæng. Anden Verdenskrig er således selve plottets udgangspunkt i hendes anden bog Hvor var Hannah Jacob?, 1968, men optræder også senere i forfatterskabet som et vigtigt referencepunkt. For Anna Ladegaard er krigen et flertydigt billede på den moderne verden. Den skiller ad, men skaber også nye alliancer mellem mennesker, der kender og elsker hinanden på tværs af grænserne, og den bliver derfor også en drivkraft bag rejsen, et hovedmotiv i romanerne. Endnu et tilbagevendende træk er historien om eneren, der går imod omgivelsernes konventioner, sådan som Anna Ladegaard selv fra 30-års alderen brød med datidens normer for et kvindeliv. Ægteskabsbruddet er også det centrale tema i Udenfor sæsonen, 1970, i sin grundfortælling i pagt med rødstrømpebevægelsens kvindefrigørelse, men i sin insisteren på det individuelle langt fra den nye kvindebevægelses ideologi. Familien har samme tvetydige status som krigen, på én gang tvang og utopi. Alle mine, 1972, og Svens familie, 1977, fortalte om familier, hvor intimsfæren er blevet et mareridt, mens det i Günters anden verden, 1983, lykkes outsideren og hans elskede at skabe en familieform på egne præmisser.

I 1972 skrev Anna Ladegaard børnebogen Nick til sin datter, og tre år efter flyttede hun til en lille landsby i Spanien, der siden har været hendes faste bopæl. Det spanske landsbyliv, hvor særheder accepteres og den enkeltes autonomi respekteres, bliver i Her på bjerget, 1988, det positive modstykke til det fordomsfulde Danmark. Og indirekte også et modbillede til Drømmen om ..., 1980, der handler om et ungt pars konfrontation med en selvretfærdig landsby. Her bliver det lukkede miljø livsfarligt, og historien ender tragisk i modsætning til den typiske happy end i Anna Ladegaards romaner. Grundmønstret er, at normbryderne efter mange trængsler vinder over omverdens pres, og romanerne ender ofte med kærlighedsopfyldelsen som forløsning og belønning. I et par af de senere romaner bliver fortællingen selv et redskab til forsoning. I Alle vore huse, 1989, må en mand skrive sig fri af sin skyldfølelse over sin broders invaliditet, før han kan forenes med sin elskede, og i Genfortælling, 1993, rekonstruerer hovedpersonen en række skæbner og knytter dem sammen, så den enkelte bliver en del af en større historie. Således bliver de stadigt mere komplicerede fortællinger hos Anna Ladegaard til veje frem mod en sandhed, der befrier og forener. Hun er hædret med Statens Kunstfonds livsvarige ydelse og har også modtaget De Gyldne Laurbær. 1975 fik hun Tagea Brandts Rejselegat.

Beskrivelser og portrætter af Anna Ladegaard

  • Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75, 1978.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig