Alvilda Larsen

Faktaboks

Alvilda Larsen
Alvilda Marie Louise Larsen Møller
Født
6. september 1914, Slesvig
Død
24. april 1974, Værløse sogn
Arbejdsliv
Folketingsmedlem, kommunalpolitiker og redaktør
Familie

Forældre: malersvend Hans Christian Lauritz L. (1880-1941) og Louise Christine Münster (1891-1981).

Gift 16. september 1939 med fagforeningsformand Frederik Møller, født 24. december 1909 i Fredericia, død 21. oktober 1967 i Værløse sogn, s. af landmand Ernst Emil M. og Kathrine Andersen.

Børn: Lole (1942).

Alvilda Larsen arvede sit politiske engagement fra faderen, der var en kendt kommunist og formand for Malernes Fagforening i København Efter mellemskoleeksamen i 1931 blev hun uddannet i kontorfaget og arbejdede siden i en periode som kontorassistent. Samme år, hun afsluttede skolen, meldte hun sig ind i Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), og i 1935 blev hun medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Hun gjorde sig hurtigt politisk gældende. Fra 1934 sad hun i DKUs hovedbestyrelse, fra 1936 var hun formand for DKU, 1937-40 var hun redaktør af ungdomsforbundets blad Fremad, og fra 1937 var hun medlem af DKPs centralkomité. I 1941 måtte hun trække sig fra posten som formand for DKU af helbredsgrunde.

Da den danske regering på den tyske besættelsesmagts ordre i 1941 forbød DKP og internerede partimedlemmerne, blev Alvilda Larsen arresteret og indsat i Vestre Fængsel. Et par måneder efter blev hun dog løsladt igen, fordi hun havde haft tuberkulose, og efter at være blevet behandlet kunne hun genoptage sit erhvervsarbejde. Sommeren 1943 flygtede hun til Sverige, hvor hun blev DKPs repræsentant. Hermed fik partiet en kontakt til omverdenen, ikke mindst til russerne via ambassaden i Stockholm. Hun indtrådte desuden som DKPs repræsentant i frihedsbevægelsens kontaktudvalg. Under sit ophold i Sverige gjorde hun også en stor indsats for andre flygtninge fra Danmark, bl.a. i samarbejde med partifællen, arkitekt Edvard Heiberg. Alvilda Larsens ægtefælle kom i tysk koncentrationslejr, men overlevede og kunne som sin hustru vende tilbage til Danmark efter krigen, om end stærkt svækket af opholdet i Stutthof.

DKP forblev et illegalt parti under resten af Besættelsen og havde derfor heller ikke kunnet opstille ved folketingsvalget i 1943. Efter Befrielsen fik partiet via en særlov tildelt de tre mandater, som de danske nazister havde haft siden 1943, og Alvilda Larsen indtrådte i Folketinget som stedfortræder for Alfred Jensen, der blev minister. Som stedfortræder sad hun i tinget det følgende halve år og var i denne tid medlem af finansudvalget som den første kvinde nogensinde. Ved valget i oktober 1945 fik DKP ikke færre end 18 mandater, heriblandt to kvinder, Ragnhild Andersen og Inger Merete Nordentoft. Alvilda Larsen blev derimod ikke genvalgt i denne omgang, men var senere folketingsmedlem igen 1947-50 og 1953-57. I perioden 1946-54 var hun tillige medlem af kommunalbestyrelsen på Frbg. Alvilda Larsen og Ragnhild Andersen var de mest fremtrædende blandt DKPs kvindelige politikere. Partiet var udpræget mandsdomineret og talte kun få kvinder i ledelsen, men Alvilda Larsen og Ragnhild Andersen fik lov at tegne partiet, når det drejede sig om socialpolitik, børn og kvindespørgsmål. Ikke mindst det sidstnævnte område interesserede Alvilda Larsen. Op gennem 1950’erne var hun partiets officielle kvindeleder og var som sådan med til at arrangere Kvindernes Verdenskongres i København i 1953 og 1960 sammen med Danmarks Demokratiske Kvindeforbund (DDK). Hun var også aktiv i partiets fredsarbejde og var selv engageret i DDK, som udgjorde den danske afdeling af sammenslutningen Fédération Démocratique Internationales des Femmes. Formelt var DDK uafhængig af DKP, men reelt var forbundet stærkt påvirket herfra. Tanken var at organisere kvinder uanset deres politiske orientering, bl.a. i kamp for freden. DDK udgav bladet Vi Kvinder og talte blandt sine formænd i 1950’erne Agnete Olsen, Ruth Hermann, Elna Nørrevig Jørgensen og Nordentoft.

1957-66 arbejdede Alvilda Larsen som journalist på Land og Folk, hvor hun især tog sig af bolig- og socialstof. Under det store opgør i DKP 1956-58, som endte med, at partiets formand Aksel Larsen blev ekskluderet, støttede hun den Moskvatro fløj. Efter en strid med partiledelsen forlod hun imidlertid i 1966 både bladet og centralkomitéen. Til sin død var hun herefter ansat i Boligselskabernes Landsforening som kursuslærer. Alvilda Larsen er blevet beskrevet som “partiets mest afholdte skikkelse, livsglad og inspirerende. Hun havde evne til at samle mennesker om en stor sag”, hed det i en nekrolog.

Beskrivelser og portrætter af Alvilda Larsen

  • Tegn. af H. Bendix på Fr.borgmus. Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv, Det Kgl. Bibliotek.
  • Frode Toft: Kampens Ungdom, 1956.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig