Agnes Elgstrøm

Agnes Elgstrøm viste allerede som ung interesse for eksakte fag. Formentlig har faderens ingeniørbaggrund været en medvirkende faktor. Hun dimitteredes i 1907 som husholdningslærerinde fra Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium. Efter eksamen blev hun ansat som assistent ved de videnskabelige analyser af levnedsmidler, som forstanderen Birgitte Berg Nielsen foretog i sit nyoprettede husholdningslaboratorium. Agnes Elgstrøm blev af Berg Nielsen også inspireret til at engagere sig i arbejdet for kvinders ret til uddannelse og i Dansk Kvindesamfund (DK), og hun var 1918-20 medlem af DKs fællesstyrelse. 1919-1921 var hun desuden udpeget som medlem af Danske Kvinders Nationalråds styrelse. Seminarieuddannelsen og arbejdet i laboratoriet blev fundamentet for Agnes Elgstrøms videre virke. Men der måtte yderligere uddannelse til. Hun fortsatte hos Berg Nielsen til 1911. Efter ansøgning opnåede hun da stilling som undervisningsassistent hos professor L.S. Fridericia ved Københavns Universitets Hygiejniske Institut. Sideløbende dygtiggjorde hun sig yderligere, blev student i 1915, tog filosofikum i 1916 og foretog studierejser til England, Tyskland, Holland, Norge og Sverige. Hendes speciale på instituttet blev udarbejdelse af spisereglementer til datidens offentlige anstalter, fængsler, sindssygehospitaler m.v. på grundlag af Fridericias kostundersøgelser. I 1921 blev hun tilknyttet Suhr’s Seminarium som timelærer i fagene næringsmiddellære og husholdningsøkonomi. 1926-30 var hun også her underviser for læger og medicinske studerende i ernæringslærens praksis og i madlavning, aktiviteter, der viser hendes opmærksomhed over for datidens sundhedsmæssige problemer. Agnes Elgstrøm blev et selvskrevet emne som beskikket censor ved husholdningsseminarierne. Hun var derfor en kendt og højt respekteret faglig kapacitet, da Ingeborg Suhr Mailand i 1930 tilbød hende sin skole og seminarievirksomhed i forpagtning.

Suhr Mailand havde med sin sans for tidens strømninger og fornemmelse af grundfagenes betydning set, at Agnes Elgstrøm gennem sit universitetsarbejde havde kvalifikationer til fortsat fornyelse af de klassiske huslige fagområder. Med denne udfordring kom hendes legendariske arbejdsevner til resultatrig udfoldelse frem til 1946, hvor hun efter fald fra en sporvogn på tragisk vis døde kort efter sin 60-års fødselsdag. Men hun nåede at sætte sig betydningsfulde spor på Suhr’s Seminarium og på husholdningsfagenes placering i samfundet. Hun blev en inspirerende leder for især de yngre lærerkræfter, og hendes musik- og sanginteresse smittede af på samværet. Ved siden af skoledriften blomstrede hendes skribentvirksomhed, ligesom der udefra ofte blev trukket på hendes viden til offentlige poster i kommissioner, udvalg og nævn. Hun blev medlem af Indenrigsministeriets udvalg af 1932-33 til forberedelse af loven om Statens Husholdningsråd, der blev oprettet i 1935. En stor sejr også for seminarierne, der herved fik en forskningsinstitution, de kunne trække på. Agnes Elgstrøm var også fra 1933 med i det af DK nedsatte landsudvalg, der skulle forberede oprettelse af et husholdningsfakultet ved Århus Universitet, og medlem af Husholdningskommissionen af 1938. Allerede gennem formandsposten for Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder i årene 1919-1923 og medlemskab af De Danske Husmoderforeningers arbejdsudvalg 1927-30 havde hun vundet respekt for sin konstruktive saglighed. Det var derfor naturligt, at hun i alle sine forstanderår var medlem af bestyrelsen for Foreningen af Husholdningsskoler, ligesom hun også blev optaget i Zonta, en klub for kvindelige ledere, oprettet i 1935 til fremme af internationale kontakter.

På Suhr’s Seminarium iværksatte Agnes Elgstrøm i 1930’ernes krisetider helt nye opgaver. Der blev foretaget beregninger af arbejdsløse familiers kost og udarbejdet kostplaner med angivelser af pris og næringsindhold til dag- og ugeblade. I 1938 blev resultaterne samlet i en publikation om 484 arbejderfamiliers kost, udgivet sammen med husholdningslærerinde Ellie Warberg. Agnes Elgstrøms forfatterskab omfattede flere lærebøger, men hendes hovedværk Vore Fødemidler, 1935, som hun udarbejdede sammen med Folmer Dam fra Ankerhus Husholdningsseminarium, gav et løft til levnedsmiddel- og ernæringsfagene, ikke alene på husholdningsseminarierne, men også på Danmarks Lærerhøjskole, ligesom bogen blev håndbog for mange læger. Dens fortsatte udgivelse havde hun ved sin død sikret testamentarisk ved at overdrage retten til fortsat udgivelse til sin efterfølger Ella Saaby. Agnes Elgstrøm stiftede i 1933 Suhr’s Seminarie Samfund, en elevsammenslutning som stadig findes. Hun havde tillige ved testamente af 1945 besluttet, at pædagogisk udvikling af levnedsmiddelfag, ernæringsfysiologi samt husholdningsøkonomi også efter hendes død skulle støttes. Oprettelse af Agnes Elgstrøms Mindefond har siden fundatsens underskrivelse i 1947 været til opmuntring for mange husholdningslærere.