Agnes (Erik 4. Plovpennings datter)

Agnes, der også kaldes Agnete, var kun et år gammel, da hendes fader kong Erik Plovpenning myrdedes på Slien af sin broder Abel. Snart indgik Agnes' moder et nyt ægteskab med borggreven af Magdeburg, og Agnes' opvækst kom da til at foregå ved farbroderen kong Christoffer 1.s hof. Som kongedatter havde Agnes krav på slægtsgods, men hun fik svært ved at gøre sin ret gældende over for kongeslægtens andre linier, der fik kongemagt i Danmark og hertugmagt i Slesvig. Efter kong Christoffers død 1259 tog hans enke, dronning Margrete Sambiria, magten sammen med hertug Albrecht 1. af Braunschweig, der blev rigsforstander i Danmark. Under dette styre grundlagdes 1264 i Roskilde et nonnekloster af Dominikanerordenen.

Det fik navn efter helgeninden med samme navn som kongedatteren Agnes, og i det skulle hun have plads. På den tid var det populært blandt fornemme kvinder i hele Europa at grundlægge nonneklostre af tiggermunkeordenerne, og i Roskilde havde grevinde Ingerd af den højfornemme Hvideslægt få år tidligere grundlagt Skt. Clara Kloster. I den 14-årige kongedatters navn indhentedes pavelig tilladelse til Skt. Agnete Klosters grundlæggelse, og februar 1264 tog hun da sløret og aflagde kyskhedsløfte som dominikanernonne. Enkedronningen måtte siden bedyre, at det var sket frivilligt. Samme år anmodede Agnes ordenens generalkapitel om at få hjælp af kyndige ordenssøstre til sin stiftelse. Selv ville hun til klosteret skænke alt sit fædrene arvegods og lovede “at tjene Gud alle mine levedage i ordenens dragt, med lydighed mod ordenen og under dens beskyttelse og omsorg”.

Således kom det imidlertid ikke til at gå. Agnes' søster Jutta indtrådte 1266 i klosteret og blev i hendes sted priorinde, men omkring 1270 forlod de to søstre begge klosterets indelukke og begav sig ud i verden for aldrig at vende tilbage. Agnes' liv kendes derefter kun fra godstransaktioner på Sjælland i hendes sidste år. På det tidspunkt synes hun at have fået dele af sit arvegods tilbage, men selv længe efter hendes død var der stridigheder om søstrenes gods mellem deres arvinger, kongen og Skt. Agnete Kloster. Prinsessens kloster formåede at sikre sig det meste af det omstridte gods og overlevede frem til Reformationen. Agnetes navn, der på den tid var nyt i landet, lever fortsat og bæres af adskillige tusinde danskere.